En bølge af strømsvigt

I mange udviklingslande skal beboerne være glade for at have strøm i kontakterne - hvis der overhovedet er etableret en elforsyning. I den rigeste del af verden er vi vant til, at et tryk på kontakterne aktiverer lys, computere og maskiner. Flere lande har haft blackout Gennem de seneste år har strømsvigt imidlertid også martret elsystemer, der burde være ganske sikre: Auckland i New Zealand har oplevet blackout - det samme har dele af Californien, Italien, Helsinki og London. Strømsvigtet i den engelske hovedstad har ramt flere hundrede tusinde mennesker og lammet 'the underground'. Londonerne har måttet vandre op til busser på jordens overflade, fordi togene stod stille. Driftschef Hans-Henrik Clod-Svensson fra Elkraft System betragter umiddelbart hændelsen i London som 'banal' forstået på den måde, at det samlede britiske elsystem ikke var i fare for at bryde sammen. Der var tilsyneladende tale om en fejl i den ledning, der omkranser storbyen. Truede ikke sikkerheden I miniskala oplevede Elkraft System noget tilsvarende to gange i sidste uge, hvor en kortslutning på Masnedøværket gav en lille blackout på Lolland-Falster, og hvor en eksplosion i en afbryder dagen efter fik Sydsjælland og Stevns til at opleve en strømfri periode. »Episoderne truede ikke systemsikkerheden«, siger Hans-Henrik Clod-Svensson. Langt værre end i London og omkring Masnedø var situationen i det østlige USA og Canada for et par uger siden, hvor 50-60 millioner mennesker måtte undvære strømmen over et par døgn. Hvad der egentlig skete, svæver stadig i det uvisse, men miseren har tilsyneladende sit udspring ved Eriesøen i det nordlige Ohio. Et kulfyret kraftværk gik i stå med et brag om eftermiddagen den 14. august. Kort efter stod også flere højspændingsledninger i Ohio af. Sammenbruddene på disse elektricitetens motorveje bredte sig mod øst. Kort før dele af New York City blev lagt hen i mørke, væltede der strøm op til Ontario i Canada fra staten New York - og tilbage som en boomerang. Transmissionsledningerne var ikke dimensioneret til sådan en elektrisk bølge, der automatisk fik blandt andet flere atomkraftværker til at lukke ned. De røde lamper lyste. Elsystemet var i kaos. At sådan noget kunne ske var varslet i en stribe rapporter gennem de seneste år. Den amerikanske energistyrelse NERC var allerede for to år siden bekymret for forsyningen til Manhattan i New York, og Energiministeriet har for nylig leveret sine bud på, hvad der bør investeres i 25 år frem. Regulering nødvendig Økonom Peter Hoffmann fra Dansk Energi ser problemet i USA som et udtryk for, at der er investeret for lidt i højspændingsledninger, og at ansvaret for udbygningen ikke har faste rammer. Elkollapset i Californien for et par år siden skyldtes en kombination af uigennemtænkte regler og mangel på investeringer i elnet og kraftværker. Ifølge Peter Hoffmann er den samlede lære, at når man liberaliserer elmarkeder, så er det pinedød vigtigt fortsat at regulere vitale dele - ikke mindst de naturlige monopoler, elnettene. »Udfordringen, som vi heller ikke har løst på det nordiske elmarked, er, hvordan man sikrer tilstrækkelige investeringer i elnet og nye kraftværker«, siger han. Hans-Henrik Clod-Svensson vurderer, at hvis store dele af Tyskland, Belgien, Holland og Frankrig går i sort, så ryger Jylland-Fyn med. Og hvis Sverige mister strømmen, så risikerer Sjælland (som det skete i 1983) at ryge med. Derfor er Elkraft utryg ved en lukning af atomkraftværket Barsebäck, uden at der findes en erstatning.