Argentinsk retsopgør blokerer for spansk krav om udlevering

Historien ser ud til at indhente de ansvarlige for torturen mod og mordene på tusinder af mennesker under militærdiktaturet i Argentina fra 1976 til 1983. Præcis 20 år efter tyranniets afslutning har en domstol i Buenos Aires genåbnet to retssager, der betragtes som helt centrale i retsopgøret mod de skyldige. Amnestilov ophævet Det betyder, at undersøgelsesdommere og anklagemyndigheden på ny kan kræve 70 tidligere militærfolk anholdt. De blev løsladt, da præsidenterne Alfonsin og Carlos Menem slog en streg over fortidens forbrydelser med en amnestilov. Men for en halv snes dage siden besluttede Argentinas parlament at annullere amnestiloven. Hvis den argentinske højesteret ikke omstøder beslutningen, er vejen banet for, at de skyldige kan blive dømt ved domstole i Argentina. Spansk krav om udlevering Ophævningen af loven kom, bedst som den spanske undersøgelsesdommer Baltasar Garzon havde krævet 39 tidligere højtstående militærfolk, deriblandt eksdiktatorerne Jorge Videla og Emilio Massera anholdt og udleveret til retsforfølgelse i Spanien. Garzon sigtede dem for deres aktive rolle i mindst 9.000 menneskers forsvinden i årene 1976 til 1983. Aflyst på grund af det argentinske retsopgør Men netop med den begrundelse at retsopgøret nu kan foregå i Argentina, afviste den spanske konservative regering for et par dage siden at kræve de 40 formodede forbrydere mod menneskeheden udleveret til Spanien. Madrid betinger sig dog, at Argentina holder Spanien informeret om forløbet af de retslige processer og anbefaler ligeledes, at de forbliver fængslede, indtil retssagerne kan starte. De fleste sat på fri fod Men anbefalingen blev ikke fulgt. Tirsdag satte den argentinske dommer de fleste af de formodede forbrydere på fri fod. Dog med undtagelse af Jorge Videla og Emilio Massera og en håndfuld andre, der skal blive i varetægtsfængsel og husarrest, fordi de er sigtet i en anden stor retssag om tyveri af babyer, der blev født af fanger i koncentrationslejre under diktaturet. Ofrenes familier dybt skuffede Den spanske regerings beslutning blev modtaget med skuffelse blandt familierne til ofrene. »Regeringen handler, som om den er ligeglad med de 35 spaniere, der forsvandt og andre 600 børn af spaniere. Bortset fra Garzon er ingen i Spanien interesseret i at gøre noget«, sagde Maria Consuelo Castano, der selv er i familie med én af de forsvundne spaniere. Løsladte skal skynde sig at nyde friheden De løsladte vil dog efter alt at dømme kun kunne nyde deres frihed i kort tid. De to store retssager, som nu er genåbnet, handler om de forbrydelser, der blev begået af hærofficerer i Buenos Aires og på den meget omtalte Flådens Skole. Alene i kældrene under skolen menes hen ved 5.000 modstandere af militærdiktaturet, hovedsagelig venstreorienterede, at være blevet tortureret og myrdet.