Vil USA sætte økonomiske tommelskruer på Israel for at få det til at standse udbygningen af bosættelser i de besatte palæstinensiske områder og standse opførelsen af det omstridte hegn på Vestbredden? Spørgsmålet har meldt sig under den amerikanske finansminister, John Snow's besøg i Israel i denne uge. Amerikansk advarsel Samtidig med Snow's besøg har USA meddelt Israel, at man overvejer at skære i de lånegarantier - USA's økonomiske rygdækning - der giver Israel adgang til at optage billige lån på det frie marked. Israel har i år fået lånegarantier for op til ni milliarder dollar (ca. 60 milliarder kroner). Og netop i denne uge har Israel indhentet næsten 12 milliarder kroner i statslån. USA's advarsel sker med direkte henvisning til en amerikansk lov, der slår fast, at penge lånt med amerikanske garantier kun gælder for aktiviteter indenfor den gamle 67-grænse mellem Israel og de palæstinensiske områder. Derfor kan USA trække sine lånegarantier tilbage 'dollar for dollar', hvis det viser sig, at pengene er brugt f. eks. til bosættelser eller til det såkaldte adskillelseshegn mellem Israel og Vestbredden. USA har kritiseret Israel for at opføre dele af hegnet inde på palæstinensisk territorium og ikke ved den gamle grænse. »Det nøjagtige beløb er endnu ved at blive vurderet udfra den israelske stats udgifter ved bosættelsesaktiviteter«, sagde Adam Ereli, der er talsmand for det amerikanske udenrigsministerium, i går. Ny hegns-rute I Jerusalem aflyste ministerpræsident Ariel Sharon i går et længe planlagt møde i sit sikkerhedskabinet, hvor næste fase af hegnsbyggeriet skulle have været til debat. Aflysningen blev betegnet som 'teknisk'. Men ingen var i tvivl om, hvori det tekniske lå. I midten af forrige uge fremlagde den israelske forsvarsminister, Shaul Mofaz, et kort for den amerikanske ambassadør i Tel Aviv, Daniel Kurtzer. Kortet, som ikke engang er blevet forelagt for den israelske regering, viste et nyt udkast til hegnets videre linjeføring. Det skulle dulme den amerikanske vrede over, at et hegn, der skal beskytte Israels borgere mod palæstinensisk terror, samtidig vil indlemme fjerntliggende bosættelser på besat jord og således reducere det område, der en dag kan blive til en ny palæstinensisk stat. På det nye udkast undlader Israel angiveligt at trække hegnet omkring bosættelserne Ariel og Kedumim, næsten 20 kilometer inde på Vestbredden. I stedet foreslog Mofaz overfor Kurtzer, at det næste afsnit af hegnet snor sig mellem nogle få hundrede meter og et par kilometer øst for den gamle 67-grænse. Hertil kommer afslutningen af et hegn, der adskiller Jerusalem fra Vestbredden og afskærer flere af de arabiske landsbyer, der i dag reelt udgør en del af Østjerusalem, fra metropolen. Bush-pres i '92 USA har tidligere - under den første præsident Bush - straffet Israel økonomisk for at udbygge bosættelserne på Vestbredden. I 1992 tilbageholdt han lånegarantier, som Israel havde stærkt brug for, da op imod en million indvandrere fra den tidligere Sovjetunion og Etiopien skulle indsluses i samfundet. I dag har Israels økonomi også hårdt brug for penge. Efter tre års voldelig intifada, der har hæmmet alt fra turisme til international samhandel, kæmper Israel med stagnation og arbejdsløshed. Natten til i går lykkedes det med nød og næppe finansminister Benjamin Netanyahu at få regeringens accept af sit finanslovs-udspil for 2004. Det kræver nedskæringer på ca. 20 milliarder kroner i forhold til 2003. Ariel Sharon bebudede samtidig, at hvis ministrene ikke skærer endnu fire procent ned, vil Israel få svært ved at bevare sin finansielle troværdighed på det internationale pengemarked. Forsvarsministeren, industriministeren, socialministeren, sundhedsministeren, undervisningsministeren og yderligere fire ministre, der skal bære store dele af nedskæringerne, stemte imod finansloven. Det israelske forsvar er allerede gået i gang med at fyre tusindvis af karriereofficerer. Det vil være svært og i hvert fald dyrt for Israel at blæse på USA's økonomiske advarsler. Præsident Bush har allerede lagt vægt på, at Israel standser udbygningen af bosættelser, som han kalder »et problem«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christian Rostbøll
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























