USA's præsident, George W. Bush, er ved at falde i unåde hos vælgerne, blot et års tid før han skal bruge dem til at sikre sig en ny fireårig periode i Det Hvide Hus. Amerikanerne er delt lige over med 44 procent, som ville stemme på Bush, »hvis valget var i dag«, og 44 procent, som ville støtte en unavngiven kandidat fra Det Demokratiske Parti. Minder om sin far Der er stadig lige over 50 procent, som ifølge den seneste måling for CBS og New York Times godkender præsidentens ledelse af nationen, men godkendelsesprocenten er faldet langsomt, men sikkert, siden den efter terrorangrebene mod New York og Washington nåede historiske højder. Nu er den tilbage til niveauet før 9. september 2001 og faldende. Andre præsidenter med tilsvarende lav tilslutning i meningsmålingerne har præsteret at blive genvalgt, men i deres tilfælde har tendensen været opadgående forud for valgåret. Bushs situation minder mere om den, hans far, præsident George H. W. Bush, befandt sig i, et år før vælgernes flertal gav ham sparket og foretrak Bill Clinton. Problemer med økonomien Det værste for sønnen er nok, at de problemer, der plager ham og hans regering, ikke synes at skulle forsvinde lige med det samme. Det er ikke lykkedes ham at få gang i økonomien, og selv om han forleden gjorde meget ud af, at der i september blev skabt 57.000 arbejdspladser, kan det ikke opveje, at omkring 2,6 millioner amerikanere er blevet arbejdsløse, siden han kom til magten, og at yderligere 1,7 millioner af hans landsmænd faldt under den officielle fattigdomsgrænse sidste år. Feltet på ti demokratiske præsidentkandidater har fået rygvind. Den senest tilkomne og nu blandt favoritterne, pensioneret general Wesley Clark: »Lad os få ham fyret, så resten af Amerika kan blive hyret!« Et pænt flertal af amerikanerne har hidtil støttet Bush i krigen mod Irak - mange tror stadig, at Saddam Hussein stod bag 11. september-angrebet - men præsidentens ansøgning til Kongressen om yderligere 87 milliarder dollar til besættelsen og genopbygningen af Irak har givet dem stof til eftertanke. Få dage senere måtte David Kay, som i månedsvis med et hold på 1.200 inspektører har ledt efter Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben, indrømme, at han endnu intet havde fundet. Senest har sagen om lækagen fra medlemmer af Bushregeringen, der afslørede identiteten på en hemmelig agent fra efterretningstjenesten CIA, meldt sig som endnu et potentielt søm til præsidentens politiske ligkiste.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























