Kosovaalbanere og serbere taler sammen

Delegationer fra Kosova og Serbien viste under et møde i Wien, at de står så langt fra hinanden som tænkes kan. »Mit land Kosova ønsker medlemskab af EU og NATO som et uafhængigt land«, sagde præsident Ibrahim Rugova. Serbiens viceministerpræsident Nebojsa Covic svarede: »Der bliver ikke tale om dialog medmindre det står klart for alle, at vi ikke taler sammen som to stater«. Beograd »taler kun med Kosovo« som en del af Serbien. Første samtaler siden 1999 Dialogen mellem Beograd og Pristina var den første, siden FN overtog kontrol med Kosova gennem UNMIK efter NATO-bombardementer af det daværende Jugoslavien, nu Serbien og Montenegro, i foråret 1999. Mødet i den østrigske hovedstad var ved at gå i vasken, da Serbiens regering truede med at blive væk i protest imod, at UNMIK fjernede en serbisk repræsentant fra Kosova-delegationen. Det skete, fordi Kosovas regeringsleder, Bajram Rexhepi, nægtede at deltage. Han nægter at tale med Beograd, før hans regering har fået reel politisk magt. Nu træffer UNMIK alle vigtige beslutninger i republikken. Det blev til kun to repræsentanter for hver af parterne. Ud over Rugova deltog formanden for parlamentet, Nexhat Daci, og fra serbisk side ministerpræsident Zoran Zivkovic og Covic. EU's udenrigschef Javier Solana og NATO's generalsekretær George Robertson var med i den talrige internationale ring omkring det lille serbisk-albanske selskab. Praktisk ikke politisk UNMIK ønskede mødet »så upolitisk som overhovedet muligt«. Der skulle kun drøftes »praktiske skridt til forbedring af menneskers liv«. Det gjaldt mulig serbisk hjælp til at udbedre en alvorlig energimangel i Kosova, kommunikationsproblemer pga. manglende serbisk anerkendelse af rejsedokumenter udstedt i Kosova, forsvundne personer og tilbagevenden for serbiske flygtninge. 3.700 personers skæbne er stadig uvis, de fleste albanere, som menes dræbt af de serbiske styrker i 1998 og 1999. Tilbagevenden for de omkring 180.000 serbere, som flygtede under og efter Kosovakrigen, ventes at blive det vanskeligste at løse. Kun et par hundrede er vendt hjem efter over fire års »fred«. De fleste tilbageblevne serbere lever i enklaver under international beskyttelse. Wienmødet var optakt til, at ekspertgrupper skal arbejde videre med de problemer, som UNMIK har lagt på forhandlingsbordet. Statusproblem Kosovas endelige status var ikke på dagsordenen, men klingerne blev flittigt krydset om netop det. »Hvordan vil de herrer, som styrer Kosovo i dag, skabe et multietnisk samfund, hvis de ikke kan og ikke vil optræde offentligt i en multietnisk gruppe?«, spurgte Covic. Rugova sagde, at Beograd skal rense luften ved at »undskylde massakrerne under krigen«. Succes at mødet fandt sted Solana, som har ført intensivt telefondiplomati for at få mødet i stand, sagde, at vanskelighederne fortsat er store ved »samtaler med den tidligere fjende og misforståede opfattelser i Pristina af, at det kan fortsætte med at isolere sig fra Beograd«. Solana erklærede mødet for en stor succes, alene fordi det fandt sted. »Forventede vi noget spektakulært? Nej. De gik ind i samme rum og talte sammen«, sagde EU-kommissær Chris Patten. I Pristina krævede omkring 1.500 demonstranter, at der ikke forhandles med Beograd, før Kosova er blevet anerkendt som et selvstændigt land. Beograd har udtrykt vilje til forhandling, men ventes ikke at være parat til andet end en deling, så det traditionelt serbisk beboede nordlige Kosova lægges til Serbien. Det afviser Pristina.