Kina opsender bemandet rumfartøj

Kina har opsendt sin første bemandede rumraket og indskriver sig dermed i en eksklusiv klub af lande, der har sendt astronauter ud i verdensrummet. Opsendelsen af rumfartøjet forløb som planlagt, og kinesiske embedsmænd siger til nyhedsbureauet Xinhua, at opsendelsen var »en succes«. Begivenheden blev overværet på nært hold af Kinas præsident Hu Jintao, der var til stede ved affyringsstedet i Gobi-ørkenen. Tredje nation i verden Kina er den tredje nation i verden, der sender et bemandet rumfartøj i kredsløb om jorden, og dermed efterfølger landet USA og Rusland, der begge havde bemandede raketter i rummet for fire årtier siden. En enkelt astronaut, den 38-årige oberstløjtnant Yang Liwei, var om bord på rumfartøjet Shenzhou V, der flyver i kredsløb om jorden 14 gange, inden det skal lande igen cirka 21 timer senere i det nordlige Mongoliet. »Jeg har det godt, vi ses i morgen«, sagde Yang Liwei til kontroltårnet fra det ydre rum. I første omgang var det planlagt at sende opsendelsen direkte på kinesisk tv, men den statslige kanal besluttede senere at vise begivenheden på et senere tidspunkt. Nyhedsbureauet Xinhua oplyser, at rumraketten blev opsendt som planlagt klokken 9.00 lokal tid (klokken 3.00 dansk tid). Rundt om jorden 14 gange Rumprogrammet er en dyr satsning, der skal imponere den hjemlige opinion i Kina. Det understreger, at Kina, der er verdens største udviklingsland, også har stadig tydeligere ambitioner om at etablere sig som stormagt. Projektet har naturligvis også militære dimensioner, selv om forsvarseksperter på dette tidlige stadie lægger mere vægt på propagandaværdien. Det er ikke tilfældigt, at den historiske rumfærd finder sted umiddelbart efter et møde i kommunistpartiets centralkomité, som udstak nye retningslinjer for reformpolitikken. Det bliver en kort rumrejse - rundt om Jorden 14 gange på 21 timer - men den symbolske betydning kan næppe overvurderes. Kina vil have en rolle på verdensscenen - og også i universet - i de mest avancerede sammenhænge. Månelanding inden 2010 Rumprogrammets ledere har afsløret planer om at foretage en bemandet månelanding - hvilket ingen har gjort i mere end 30 år - inden 2010. De vil også bygge en rumstation og sende en sonde til Mars inden 2020. Kinas ledere blev meget påvirket af Golfkrigen i 1991, som viste, hvor stor en rolle informationsteknologien spiller i en moderne krig. Det var en af grundene til, at de året efter iværksatte et rumprogram i fuld skala. Satellitter til kommercielt brug Rumrejsen har desuden et vigtigt kommercielt aspekt. Kina er allerede en vigtig aktør på markedet for opsendelse af satellitter til kommerciel og videnskabelig brug. Hvis det lykkes at opsende en eller flere astronauter og få dem sikkert ned igen, vil det være en fremragende reklame for kommercielle opsendelser. Tidligere i år underskrev Kina og Den Europæiske Rumorganisation en aftale, der gør det muligt for europæiske videnskabsmænd at få monteret forskningsudstyr på kinesiske satellitter.