Amerikanske soldater fængslet for vold mod fanger

Lyt til artiklen

Det amerikanske militær har indledt sager mod otte amerikanske marinesoldater for vold mod irakiske krigsfanger. De otte var fangevogtere ved en lejr i nærheden af byen Nasiriyah under krigen i Irak. Sigtelser for uagtsomt manddrab To af de otte - en major og en løjtnant - er sigtet for uagtsomt manddrab i forbindelse med en irakisk fanges død i lejren. Ifølge militærets anklagemyndigheden døde manden muligvis som følge af tæsk. De indledende retsmøder er i gang på en militærbase i Californien. Sigtelserne mod de otte omfatter udover uagtsomt manddrab vold, grusomhed, mishandling, ordrenægtelse samt afgivelse af falske forklaringer. Advokat: Uklare omstændigheder En af de ottes advokater siger til BBC, at soldaterne ikke havde erfaringer med at drive en fangelejr og blot var blevet givet en halv times introduktion til arbejdet. Desuden er omstændighederne omkring irakerens død i lejren uklare, siger advokaten. Fanger har beklaget sig over mishandling Flere irakiske fanger har klaget over, at de fik tæsk og blev mishandlet i lejren. I juli blev fire militærpolitifolk sigtet for at have udøvet grov vold mod fanger i en lejr i det sydlige Irak.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her