EU-idé om asyl bekymrer

Lyt til artiklen

En række lande er så sikre og velfungerende, at flygtninge, der kommer fra dem, kan sendes direkte tilbage uden at få deres asylansøgning behandlet i EU. Det mener EU's integrationsministre, som på et møde i går diskuterede, hvilke lande det i praksis drejer sig om. Diskussionen var især koncentreret om, hvilke transitlande - altså lande, som asylsøgeren har rejst igennem på sin rute mod EU - der berettiger en øjeblikkelig afvisning. EU-ministrene er uenige om, hvorvidt man skal udarbejde en liste, som EU-landene selv kan supplere, eller om man skal nøjes med at opstille kriterier for, hvilke lande der kan betragtes som sikre. Ideen om at udpege sikre transitlande bekymrer Amnesty International. I Ungarn anses Hviderusland - der af mange kaldes Europas sidste diktatur - som et sikkert land at sende asylsøgerne tilbage til, og de nye østeuropæiske EU-lande er varme tilhængere af en fleksibel EU-liste. »Reglerne er sådan set gode nok. Det er den praktiske anvendelse af dem, som udgør et problem«, siger Daphne Bouteillet Paquet fra Amnesty i Bruxelles. Ny nabopolitik Integrationsminister Bertel Haarder (V) er ikke bekymret for, at en liste eller en række kriterier vil underminere flygtningenes ret til asylbehandling. Med hensyn til de østeuropæiske landes behandling af asylansøgere peger han på EU's kommende politik over for sine nye nabolande, der blandt andet stræber efter at forbedre situationen i Moldova, Ukraine og Hviderusland. »Den nye nabopolitik kan godt føre til nye forhold. Og det kan godt gå stærkt«, siger Haarder. Samtidig er EU-landene enige om at udarbejde en liste over oprindelseslande - altså de lande, asylsøgerne kommer fra - som man kan sende flygtninge tilbage til uden asylbehandling. Alle har dog forskellige ønsker til, hvem der skal på listen. Spanien vil gerne have Colombia med på listen, mens briterne lobbyer for Indien. På grænsen til diskrimination Amnesty mener, at det - i strid med menneskerettighedskonventionen - grænser til diskrimination på grund af nationalitet, hvis man ikke kan få sin asylansøgning behandlet, alene fordi man kommer fra et bestemt land. Bertel Haarder er uenig: »Det svarer jo til at sige, at man ikke må forbyde omskæring af kvinder, fordi det kun rammer en bestemt gruppe«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her