En bevæbnet mand har fra jordanske jord beskudt og såret fem personer ved en normalt fredelig grænsepost nær den israelske ferieby Eilat. Israelsk militær satte en jagt ind på manden, og kort efter var den bevæbnede mand skudt og dræbt. Ifølge hospitalskilder var de sårede alle turister fra Sydamerika. En kvinde er alvorligt såret. Den bevæbnede mand gemte sig ifølge sikkerhedskilder mellem nogle jordanske lastbiler ved grænseposten. »Manden åbnede ild tyve meter fra paskontoret, da turisterne var på vej igennem«, siger Menachem Zelichovskij, der er ansvarlig for sikkerheden ved grænseposten. Grænseområdet mellem Jordan og det sydlige Israel har generelt været fredeligt gennem de seneste tre års uroligheder mellem israelere og palæstinensere. Overgangen benyttes almindeligvis af turister, der fra Eilat rejser over grænsen for at se nogle berømte ruiner i den jordanske by Petra. Ingen gruppe har taget skylden for angrebet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Han var så rørt over sin egen indsats, at han måtte fælde en tåre
Lyt til artiklenLæst op af Mette Davidsen-Nielsen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse




























