Selv om den formelle vedtagelse først kommer på et EU-topmøde om to uger, så er udenrigsminister Per Stig Møller (K) nu sikker på, at de andre europæiske regeringer vil acceptere at skrive de danske forbehold ind i Europas forfatning. »Der var ingen politiske protester fra de andre lande i dag«, siger udenrigsministeren efter en debat med sine kolleger fra de andre lande. Fortrøstningsfuld Møller Efter »enkelte tekniske afklaringer« i nattens løb regner Per Stig Møller med, at der bliver politisk enighed om Danmarks protokol lørdag. »Jeg er meget fortrøstningsfuld. Jeg håber, vi bliver færdige i morgen (lørdag)«, siger udenrigsministeren. Retssamarbejde den største forhindring Af de danske Maastricht-forbehold for møntunion, fælles forsvar, unionsborgerskab og overstatsligt retssamarbejde har især det sidste skabt juridiske og principielle hovedbrud i Bruxelles, fordi Danmark her har bedt om en ny model. Det danske ønske om først at få skrevet det gamle retsforbehold ind i forfatningen for derefter eventuelt at ændre det til et nyt, der kun gælder dele af det retslige samarbejde som asylpolitik, har skabt bekymring blandt kommissionens juridiske eksperter. Flere lande har bedt om en forklaring På et ministermøde for 10 dage siden bad lande som Finland, Sverige, Belgien og Tyskland om at få flere forklaringer om forbeholdene af frygt for, at Danmark ønsker et 'tag-selv-bord' i EU. I aftes bad kommissionen da også ifølge Per Stig Møller om »enkelte tekniske afklaringer«, men danskerne vurderer, at der ikke bliver nogen politisk blokade af den protokol om Danmarks særlige stilling, som det italienske formandskab foreslog forleden. Græsk opbakning Den konklusion blev bekræftet af Grækenlands udenrigsminister, George Papandreou: »Vi har arbejdet politisk med den danske protokol, og der er grundlæggende en positiv holdning til den. Jeg tror ikke, det bliver noget problem«, siger han til Politiken. Efter den første dags forhandlinger om italienernes kompromisforslag var Per Stig Møller også fortrøstningsfuld i forhold til løsningen på et andet potentielt problem regeringen: Reglerne om, hvordan forfatningen skal kunne ændres i fremtiden. Her har formandskabet foreslået, at man i fremtiden bør kunne ændre spillereglerne i visse dele af den europæiske 'grundlov', selv om nogle lande er imod ændringerne. Modvind til italiensk forslag I dag kræver det altid enstemmighed og godkendelse i alle landenes parlamenter, før man kan lave om på en traktat. Sådan skal det blive ved med at være, mener regeringen. Ifølge udenrigsministeren var der fredag så mange lande, der sagde nej til det italienske forslag, at formandskabet må lave det om inden et afgørende topmøde om 14 dage. »Man kan ikke have ændringer af forfatningen, der bliver vedtaget med flertal. Det store flertal af lande mener ligesom Danmark, at det fortsat skal kræve enstemmighed«, sagde Per Stig Møller.