Ulovlige pengegaver i EU-parlamentet

Lyt til artiklen

EU-parlamentet fik tirsdag sin egen svindelskandale på halsen - om end den er noget mindre i omfang end sagen om svindel i EU-kommissionens statistiske kontor, Eurostat, som for nylig fik jorden til at ryste under mindst tre kommissærer. Ansatte gav pengegaver til sig selv En fortrolig rapport fra EU's antisvindelkontor, OLAF, som Politiken er i besiddelse af, viser, at to ansatte i partigruppen Union for Europa (UPE) alene i 1998 uddelte ulovlige pengegaver til sig selv og andre ansatte for omkring 1,6 millioner kroner. UPE blev opløst i 1999. En række af medlemmerne stiftede efterfølgende partigruppen Nationernes Europa (UEN), der siden 1999 blandt andet har haft Dansk Folkepartis Mogens Camre som medlem. Ifølge rapporten var det UPE-sekretariatets generalsekretær og bogholder, som var ansvarlig for uregelmæssighederne. De udbetalte særlige bonusser til 38 andre ansatte i sekretariatet og til sig selv. Pengegaverne svinger mellem 2.400 og 110.000 kroner - med de højeste beløb til generalsekretæren og bogholderen selv. Bogholderen fik også et månedligt tillæg oven i sin løn på næsten 22.000 kroner om måneden. Forbudt Ifølge parlamentets regler er begge dele forbudt. Det er parlamentet, som betaler de ansattes løn - enten ved at stille dem til rådighed for partigrupperne eller gennem den ekstra pose penge, grupperne får til at dække andre udgifter. De ansattes løn er fastlagt i EU's personalestatut og kan kun ændres af EU's udenrigsministre. Pengegaverne er heller ikke opgivet til skattemyndighederne, og OLAF anbefaler i sin rapport, at parlamentet indleder disciplinærsager mod de to ansvarlige og kræver pengene tilbagebetalt. Rapporten blev fremlagt på et lukket møde i parlamentets budgetkontroludvalg. Udvalget skal nu udfærdige en redegørelse om sagen, hvorefter parlamentets generalsekretær tager stilling til næste skridt. Mogens Camre støtter anbefalinger Mogens Camre, som er medlem af udvalget, mener, at OLAF's anbefalinger skal følges: »Det er jo klart ulovligt. Når en enkeltperson tilegner sig midler på den måde, så er det helt uden for reglerne. Samtidig er der et behov for, at reglerne bliver strammet op«. Et af problemerne er, at partigrupperne ikke er underlagt parlamentets interne revision, men selv skal sørge for, at få et eksternt revisionsfirma til at godkende regnskaberne. UPE-sagen blev kun opdaget, fordi EU's revisionsret i 1999 gennemførte en ekstraordinær gennemgang af alle partigruppernes regnskaber . Store partier imod Især de store partigrupper er meget imod at lade parlamentets revision få indblik i deres regnskaber. Det er udvalgets andet danske medlem, løsgængeren Freddy Blak, oprørt over. »Det mest chokerende ved denne sag er, at vi vil kontrollere kommissionen og alle mulige andre, men når det kommer til os selv, så trækker vi fingrene til os. Jeg er dybt skuffet«, siger Freddy Blak. I hvert fald får sagen i første omgang ingen arbejdsmæssige konsekvenser for bogholderen, som i dag sidder i den samme stilling hos de tyske grønnes partigruppe - til trods for at gruppens næstformand, Heide Rühle, også sidder i budgetkontroludvalget og efter eget udsagn kendte til uregelmæssighederne i UPE, før rapporten blev fremlagt. »Jeg er enig i, at der skal være en disciplinærsag, og så tager jeg stilling til hendes ansættelse bagefter«, siger Heide Rühle.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her