Medicinske tidsskrifter med bluff

Lyt til artiklen

De medicinske tidsskrifter, der er lægeprofessionens Bibler, har stor indflydelse på, hvilke lægemidler læger udskriver, samt hvilke behandlinger man får på sygehusene. Men der er ingen garanti for, at artiklerne er dét, de giver sig ud for at være. Den britiske avis The Observer har afsløret, hvordan medicinalvirksomheder fører medicinske tidsskrifter bag lyset ved at hyre spøgelsesforfattere til at producere artikler, som de siden sætter lægenavne under. Halvdelen af artiklerne er fup The Observer har afdækket, at forfatterbureauer får store summer fra medicinalvirksomhederne for at reklamere for deres produkter. Avisens beregninger viser, at næsten halvdelen af alle artikler offentliggjort i medicinske tidsskrifter er af spøgelsesforfattere. Mens læger, som har sat deres navn under artiklerne, kan blive betalt fyrsteligt for at "udlåne" deres renommé, forbliver spøgelsesforfatterne i det skjulte. De, og de involverede farmaceutiske firmaer, bliver sjældent afsløret. Læge var for kritisk En læge, David Healy, fra universitetet i Wales var i færd med en omfattende research om risikoen ved antidepressiva. I en e-mail modtog han fra et medicinalfirma en næsten færdigskrevet artikel, som allerede havde hans eget navn på. Den var skrevet af et forfatterbureau. Han meddelte firmaet, at han havde nogle ændringer til indholdet, og så hørte han ikke mere. Men senere så han samme artikel på en konference, med en anden læges navn på som forfatter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her