Omkring 40 bevæbnede mænd besatte mandag sygehuset i den lille by Sjaury i den russiske delrepublik Dagestan og dræbte ni russiske soldater, som forsøgte at standse dem. Angriberne, som ifølge russiske og dagestanske myndigheder er tjetjenere, tog senere mindst fire gidsler. Dagestan har indsat 300 elitesoldater og flere helikoptere i jagten på gruppen. Ifølge de seneste meldinger i aftes var tjetjenerne på vej mod Georgien eller den tjetjenske grænse med deres gidsler. Eftersøgningen i det bjergrige landskab var meget vanskelig på grund af snedriver og ekstremt dårligt vejr, sagde politikilder. Politifolk blev anholdt Gidseltagningen finder sted kort efter to terroristiske handlinger i Rusland og kun fire dage efter befrielsen i Dagestan af et barnegidsel, en dreng på 11 år, som hans kidnappere havde holdt fanget i 3,5 år. Blandt bortførerne, som nu er anholdt, var flere højtstående politifolk fra Dagestan. Men drengen blev noget af tiden skjult i Tjetjenien. Dagestan har tidligere været mål for tjetjenske terrorister. I januar 1966 besatte en gruppe under ledelse af Salman Radujev en fødeklinik og et hospital i byen Kisljar, hvor de holdt næsten 2.000 som gidsler, de fleste af dem var patienter. Senere flyttede de sig sammen med 100 gidsler til landsbyen Pervomajskoje, hvor ca. 80 mennesker blev dræbt under kampe med russiske styrker. Radujev blev fanget og idømt livsvarigt fængsel. Kamp om Dagestan I august 1999 invaderede omkring 200 tjetjenere to landsbyer i det vestlige Dagestan, i nærheden af den tjetjenske grænse, og holdt dem besat i flere uger. Aktionen blev bakket op af lokale fundamentalister, også kaldt vahabitter, og målet var at gøre en del af Dagestan og Tjetjenien til en uafhængig islamisk stat. Russiske soldater forhindrede det, men operationen kostede mange menneskeliv. Og den blev, sammen med terroristiske angreb på flere beboelsesejendomme i Rusland senere på året, den direkte anledning til, at Vladimir Putin, som dengang var regeringschef, sendte russiske tropper til Tjetjenien. Tjetjenerne kalder det begyndelsen på den anden tjetjenske krig. Den første varede fra 1994-96. Motivet til den var krav om løsrivelse fra Rusland. Den anden, som på officielt russisk hedder antiterroristisk operation, er de facto ikke slut, selv om Moskva hævder at have pacificeret den oprørske republik. Men kampe mellem tjetjenerne og russerne finder sted med få dages mellemrum, russiske soldater bliver ved med at dø, og den fanatiske del af de tjetjenske rebeller fortsætter med terror mod russiske mål. Også de seneste selvmordsbomber nu i december menes at have været tjetjenske.