En føderal appeldomstol i USA har afgjort, at præsident George W. Bushs regering ikke har beføjelser til at holde en amerikansk borger fanget som fjendtlig kombattant. Afgørelsen er et nederlag for præsidenten og hans antiterrorlov. Med dommerstemmerne 2-1 har domstolen beordret regeringen til inden 30 dage at løslade den amerikanske fange, der har været holdt i total isolation i et militærfængsel, skriver Reuters. Den 31-årige amerikanske statsborger José Padilla, der nu kalder sig Abdullah al-Muhajir, blev anholdt 8. maj 2002, sigtet for at planlægge at bringe en bombe med radioaktivt materiale til sprængning, formentlig i hovedstaden Washington. Få timer efter offentliggørelsen af anholdelsen blev han med præsident George W. Bushs underskrift overført til et militær-fængsel som »illegal kombattant«. Ingen adgang til forsvarer USA har opfundet udtrykket »illegal kombattant« efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001. Begrebet eksisterer ikke i folkeretten, men Bush-regeringen har med denne kategorisering sikret sig vidtgående beføjelser til på ubestemt tid at holde mistænkte bag lås og slå uden adgang til forsvarer eller mulighed for at få prøvet sin sag ved civile domstole. Dommerne har ikke taget stilling til de mere end 600 fanger, der sidder fanget på den amerikanske Guantanamo-base på Cuba som »illegale kombattanter« i stil med den amerikanske fange. Internationale organisationer som Amnesty og Røde Kors har kritiseret USA voldsomt for at se stort på menneskerettighederne i den såkaldte krig mod terror. Også politikere verden over har raset over amerikanernes fremgangsmåde overfor de omkring 600 fanger. USA's regering mistænker fangerne for at stå i ledtog med al-Qaeda og det tidligere talebanstyre i Afghanistan.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























