Det svenske riksdagsmedlem Gustav Fridolin og tre andre udenlandske fredsvagter er blevet anholdt under et blodigt sammenstød ved landsbyen Budrus nær Ramallah. Mindst 12 mennesker blev såret og i alt otte anholdt, da israelske soldater ryddede en fredsvagtdemonstration, som søgte at hindre opførelsen af den israelske sikkerhedsmur. »Skød med skarpt« »Det israelske militær skød med skarp ammunition«, siger en af de anholdte, svenskeren Frederick Batzler, i et mobiltelefoninterview med Ritzau. Ifølge de internationale palæstinafredsvagter har en gruppe på 500 lokale palæstinensere sammen med israelske demonstranter og internationale fredsvagter i flere dage haft held til at hindre opførelsen af muren. For Budrus betyder muren, at landsbyens beboere hindres adgang til deres olivenlunde. Samtidig vil muren indhegne Budrus og tre andre landsbyer i en minienklave ifølge fredsvagterne. To amerikanske fredsvagter også tilbageholdt Ud over de to anholdte svenskere er to amerikanske fredsvagter blevet tilbageholdt. Ifølge nyhedsbureauet AFP blev Fridolin, der medlem af Miljøpartiet, anholdt efter at have sunget propalæstinensiske sange sammen med palæstinensiske skolebørn. Blandt de sårede er to israelere og fire palæstinensere. Ifølge en kilde i den israelske hær var en betjent blevet ramt af en sten, inden demonstrationen blev opløst »med ikkedræbende midler«. Ikke første gang der skydes med skarpt Det er dog i givet fald ikke første gang, de israelske styrker bruger skarp ammunition og ikke kun gummikugler mod de internationale demonstranter. For fem dage siden blev en israelsk fredsvagt såret af skarpe skud under en lignende demonstration nær byen Masha i den nordlige del af Vestbredden. De israelske myndigheder opfører muren for at sikre landets borgere mod infiltration fra palæstinensiske selvmordsbombemænd, men murværket er blevet kritiseret for at gå imod den såkaldte køreplan for fred i Mellemøsten, som sigter på, at palæstinenserne i 2005 skal have mulighed for at oprette en 'levedygtig' stat.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























