Frie valg er en af grundsoklerne i ethvert demokrati. Men hvis de ikke er frie, og man ikke kan narre befolkningen til at tro, at de er det, hvorfor så bruge penge på at afholde dem? Sådan synes ræsonnementet at være bag Haitis præsident Jean-Bertrand Aristides beslutning om ikke at udskrive valg. De fleste folkevalgtes mandater udløb mandag, og Aristide må derfor herefter lede landet per dekret. Et åbent brud på demokratiets spilleregler, der søndag fik flere end 10.000 demonstranter til at gå på gaden i hovedstaden Port-au-Prince for at kræve, at Aristide går af, og at der udskrives nye og frie valg. Dyb krise Søndagens demonstration er dog langtfra enestående. I løbet af de seneste måneder er de hyppige demonstrationer taget til i styrke og omfang, og de mange åbne protester tyder på, at befolkningen efterhånden er ved at få nok af Aristide - 'præsten fra slummen', der i 1990 blev Haitis første demokratiskvalgte præsident. Siden han blev genindsat i 1994 og især efter han blev genvalgt ved et omstridt valg i 2000, er landet imidlertid sunket ned i en dyb politisk og økonomisk krise. Den voksende opposition har nægtet at arbejde sammen med Aristide siden valgene i 2000. De var så fulde af fusk og svindel, at det internationale samfund øjeblikkelig satte en prop i udviklingshjælpen til den fattige østat, og det gik hårdt ud over den i forvejen ringe levestandard i den vestlige halvkugles fattigste land, hvor den forventede levetid er 51 år, korruptionen gennemsyrer hele samfundet, og hvor den eneste velfungerende økonomi er centreret omkring narkotikasmugling fra Colombia og videre til USA. Regning til Frankrig Men Aristide - hvis evner som vækkelsesprædikant blandt landets mange analfabeter er velkendte - fandt løsningen på landets onder i en udspekuleret og virkelighedsfjern plan: samtidig med, at Haiti i år fejrer 200-året for den slaveopstand, som førte til dannelsen af den første 'sorte' stat, sendte han et ubeskedent erstatningskrav til den tidligere kolonimagt Frankrig. 22 mia. dollar lød det astronomiske krav på. Et krav, som Frankrig ikke overraskende pure har afvist. Det er vanskeligt at vurdere, hvor mange haitianerne tror på Aristides plan. Men blandt oppositionen og de veluddannede haitianere er der ingen tvivl om, kravet blot skal dølge regeringens egen korruption, inkompetence og brudte løfter ved at give den fattigste del af befolkningen et håb om at kunne komme ud af den daglige kummer ved et trylleslag. Aristide forsøger at holde sig selv ved magten ved hjælp af en skare uuddannede slagsbrødre i jeans og sorte T-shirt, der tyranniserer opposition og demonstranter. Spørgsmålet er dog næppe, om han kan holde magten, men snarere hvor længe. I disse dage deltager han i de amerikanske staters topmøde i Mexico, hvor han næppe er særlig velset.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























