New Hampshire kan gøre nationen en stor tjeneste

Pamela og Gary Faltin står lænet op ad væggen i Phillips Exeter Akademiets store foredragssal og følger spændt hvert svar, der kommer fra John Kerrys mund. Som mange andre demokrater i staten New Hampshire er de i tvivl om, hvilken demokratisk kandidat de skal stemme på ved tirsdagens primærvalg om at udfordre USA's præsident George W. Bush ved præsidentvalget i november. »Vi er små erhvervsdrivende, og for os er det vigtigt at få svar på, hvordan kandidaterne vil sikre os og vore ansatte med sygesikring. Det tror vi, at Kerry forstår. Vi har ikke besluttet os endnu og hidtil hældet mod John Edwards, men vælgerne i Iowa viste mod i mandags, og måske er Kerry manden«, siger 52-årige Gary Faltin til Politiken, et par minutter før den overraskende vinder af Iowa-valget, John Kerry, træder ind på scenen og begynder at svare på spørgsmål fra de unge elever på eliteskolen i byen Exeter. Typisk Ægteparret Faltin er ikke alene et typisk eksempel på, at de demokratiske græsrødder nøje følger valgkampen, inden de beslutter sig, men også, at de også gør hele nationen en stor tjeneste, siger Andy Smith, professor i statskundskab på New Hampshire Universitetet. Andy Smith er en af de fremmeste eksperter i New Hampshires politologi, men er også anerkendt som analytiker af den nationale politik i USA. »Hvis man ser på store stater som Missouri og Arizona med seks-otte millioner indbyggere, så kan kandidaterne kun nå vælgerne via tv-skærmens 30-sekunders indslag. Men New Hampshire er så lille, at selv en kandidat uden ret mange penge kan rejse rundt og stå ansigt til ansigt med vælgerne i et lille lokale, hvor vi på nationens vegne kan evaluere en potentiel leder«. »I New Hampshire, og det samme gælder Iowa, står kandidaterne direkte over for borgerne. I Iowa mødes kandidaten med landmænd, som så får mulighed for at udspørge ham om emner, der berører dem. I New Hampshire kan borgerne gå tæt på kandidaten og gør dermed hele nationen en stor tjeneste. New Hampshire og Iowa er ikke primadonnastater, bare fordi de er først i valgkampen«, siger Andy Smith. Ingen medlidenhed Professoren fra New Hampshire Universitetet er imod forslag om, at de første primærvalg går på skift. Hvis New Hampshire ikke gjorde arbejdet, måtte en anden lille stat gøre det. Han er også imod forslag om at lægge samtlige valg samme dag. For så kunne kandidaterne kun optræde lidt hist og lidt her og ellers overlade resten til reklameindslag på tv. Andy Smith frygter, at partiledelsens favorit så vil få for let spil, og desuden demonstrerer det lange slag, om en kandidat har tilstrækkelig med organisation og penge til at udkæmpe en valgkamp og vinde et præsidentvalg. Derfor kan Andy Smith ikke mønstre nogen medlidenhed med de syv demokratiske kandidater, der må drøne rundt i New Hampshires kendte isnende kulde. Han tør ikke spå om, hvorvidt resultatet i New Hampshire bliver et spejlbillede af Iowa, hvor Kerry overraskende besatte førstepladsen foran John Edwards og den hidtidige spidskandidat Howard Dean. Men der er ved at ske noget i det demokratiske valg. »Kerrys opstigning og Deans nedtur - vi ser det samme i New Hampshire på samme tid. Kerry må nu kapitalisere entusiasmen fra Iowa og give sine tilhængere og stab ny energi. Han får megen opmærksomhed på grund af valgbarhedstemaet. Mange demokrater mener ikke, at Dean er valgbar«, siger Andy Smith. DeanEr Dean i frit fald? »Jeg tør ikke sige, om han er det endnu. Dean har mange tilhængere her, og det er vigtigt at vide, at demokraterne i New Hampshire er liberale. Dean må hurtigt stoppe opfattelsen af, at han er i frit fald. Hvis han ikke gør det, så ender han nemt i frit fald, og så vil selv hans egne tilhængere begynde at stille spørgsmål ved hans kandidatur«. Foruden den fremadstormende Edwards og Dean får Kerry i New Hampshire også konkurrence fra Wesley Clark og Joe Lieberman, som begge opgav at stille op i Iowa. Hidtil har den pensionerede general Clark kørt friløb, men nu er sandhedens time inde for ham som nystartet politiker. Lieberman, Al Gores vicepræsidentkandidat ved valget i 2000, står svagt i meningsmålingerne i New Hampshire, og Smith spår, at han nok forlader valgkampen allerede efter New Hampshire. Professor Smith tør derimod ikke spå om, hvem der bliver demokraternes præsidentkandidat: »Men historisk bliver det ham, der har flest penge før New Hampshires primærvalg. Dean har flest penge på kistebunden og vist evner til at indsamle flere«. »Clark har også mange penge, mens Kerry har måttet tage et lån i sit eget hus for at kunne fortsætte valgkampen«. »Hvis en kandidat løber tør for penge, så er det ligegyldigt, hvor populær han er«. Kerry dumpede Ægteparret Faltin udsatte John Kerry for New Hampshire-borgernes og Andy Smiths test, og bestod den nye favorit så prøven? Politiken fangede dem på vej ud ad døren, før Kerrys valgmøde i Exeter var afsluttet. »Vi må blive ved med at se os omkring i det politiske billede. Kerry kastede noget ud til alle og forsøgte at tilfredsstille alle. Det får han ikke min stemme på i aften«, sagde ægtemanden Gary, og hustruen Pamela var enig: »Jeg er lidt skuffet. Kerry brugte al for megen tid på sin personlige historie, som vi kender. Måske skyldes det, at stort set kun unge fik lov til at spørge i aften. Jeg hælder stadig mod Kerry, men vil også kigge på Wesley Clark og John Edwards«.