Blair foran skæbnedøgn

Premierminister Tony Blair blev længere end vanligt på sit landsted, Chequers, i weekenden. Hvem ved, måske var det ligefrem sidste gang, han havde adgang til premierministerens officielle afslapningsresidens. Sikkert er det i hvert fald, at han har haft brug for en dyb indånding forud for en arbejdsuge, hvor to vidt forskellige sager i yderste konsekvens kan trække tæppet definitivt væk under ham. I aften har han sat sin personlige autoritet til afstemning i Underhuset, og i morgen kommer landets øverste juridiske ekspertise med sin dom over Blairs og regeringens troværdighed. Ideologisk opgør I det omfang, man overhovedet kan forudsige noget om de to sager, er bedste gæt nok, at Blair lige akkurat klarer de formelle skær. Men det er så spørgsmålet, om det i sidste ende vil være nok for en premierminister, hvis berømte magiske teflonbelægning for længst har fået så mange ridser og skrammer, at almindelig husmoderlogik siger, at alt snavset på et tidspunkt brænder på og sidder uigenkaldeligt fast. Tirsdagens skæbneemne, studieafgifter på universiteterne, lyder ikke umiddelbart som noget, der ved en andenbehandling i parlamentet skulle kunne vælte en Labourpremierminister med et historisk højt flertal. Men hvis man ser bag de tørre tal og skemaer over fremtidens stipendier, ser man det til dato mest ideologiske opgør, siden Blair vandt regeringsmagten i 1997. Det er New Labour mod Old Labour, klassekampens genkomst med den forskel, at kampen nu kæmpes inden for det gamle, reformerede arbejderpartis egne rækker. Kort resumeret er det spørgsmålet om, hvorvidt engelske universitetsstuderende skal kunne afkræves op til 33.000 kroner per studieår. Autoritet på spil For Blair er det god Labourpolitik at lade de studerende selv betale for deres uddannelse, men først når de har fået job. For Labourrebellerne derimod åbner det for markedskræfternes frie spil på uddannelsesområdet. Blair har sagt, at hans personlige autoritet er på spil. Han kan lige så vel vinde som tabe. Men det er interessant, at Labouroprørerne bliver anført af en af finansminister og Blairudfordrer Gordon Browns nære allierede. Konspirationsteoretikerne aner et plot for at vælte Blair. Andre mener, at Blair selv har aftalt et snarligt magtskifte med Brown og snart vil gå af med undskyldningen 'dårligt helbred'. Hutton-rapport på vej Onsdag kommer så den længe ventede rapport fra højesteretsdommer Lord Hutton, der har undersøgt omstændighederne omkring våbenekspert David Kellys formodede selvmord i juli. Formelt skal Hutton kun afgøre, om regeringen eller BBC lagde urimeligt pres på Kelly i deres indbyrdes kamp om at vinde en bitter strid om en BBC-historie, hvor regeringen blev beskyldt for at have manipuleret med argumenterne for krig i Irak. Reelt kan Huttons rapport blive en dom over hele regeringens troværdighed og måde at forsvare sin politik på. Forsvarsminster i skudlinjen Det er sandsynligt, at Blair selv går fri, men at han må ofre forsvarsminister Geoff Hoon i det centrale spørgsmål om regeringens behandling af våbeneksperten. Men premierministeren kan stadig få voldsomme problemer, fordi rapporten også indirekte bliver en kulegravning af argumentationen for krigen i Irak og Blairs måde at argumentere og regere på. Teflonprøven Hvis Blair taber afstemningen om universitetsafgifterne i aften, ventes en tillidsafstemning allerede på torsdag. Hvis ellers Hutton ikke går premierministeren direkte imod, kan han såmænd gå nogenlunde tryg til tillidsafstemningen, for ingen i Labour har lyst til direkte at have regeringens fald på samvittigheden. Men det næste døgn kan stadig gøre det umuligt for overleveren Tony Blair at hænge på meget længere. Det er den store teflonprøve.