Amerikansk general: borgerkrig truer i Irak

Siden årsskiftet er over 30 amerikanske soldater dræbt i Irak, og ledende amerikanske militærfolk venter, at aktionerne mod de amerikanske tropper fortsætter. Bag angrebene står vidt forskellige grupperinger, men amerikanske efterretningseksperter indrømmer, at de har svært ved at identificere en bestemt hovedfjende. Dermed er håbet om relativ ro efter tilfangetagelsen af den tidligere irakiske diktator Saddam Hussein ikke blevet opfyldt. Umiddelbart efter tilfangetagelsen frygtede amerikanerne en kortvarig opblussen af volden, men den er fortsat igennem hele januar. Ingen optimisme Torsdag aften vurderede den øverstkommanderende for de amerikanske tropper, general John Abizaid, at volden vil tage til i takt med, at de forskellige fraktioner i landet forbereder sig på selv at skulle overtage en del af magten. Det skal efter planen ske i forbindelse med et valg senest 30. juni, og general Abizaid er ikke specielt optimistisk. »Som militær kommandant står det klart for mig, at uanset om vi får valg eller ej, så vil vi opleve et voksende niveau af vold i takt med, at vi nærmer os overgangen til irakisk suverænitet«, siger generalen. Ny kurs fra militæret Han håber, det ikke ender i en regulær borgerkrig. Men han nævnte ordet på et pressemøde torsdag, og han vil ikke udelukke den mulighed. General Abizaid og den amerikanske øverstkommanderende i selve Irak, general Ricardo Sanchez, advarede begge mod tilstedeværelsen af al-Qaeda-terrorister i Irak. De pegede også på, at grupper fra det tidligere regeringsparti Baath står bag flere af de militære aktioner. »Der er fortsat masser af Baath-folk, som tror, at partiet kan genvinde magten i landet. Og der er terrorister, som håber at gøre situationen så ustabil, at deres ideologiske filosofi kan sejre i Irak«, sagde han. Civile i klemme Begge generaler undlod at nævne de religiøse grupper, der ifølge amerikanske efterretningskilder også står bag dele af volden. Men en vigtig del kommer også fra relativt moderate irakere, der reagerer mod den amerikanske besættelse og de amerikanske troppers ofte voldsomme aktioner, der rammer civilbefolkningen. Det giver anledning til voldsom debat i den amerikanske hær, skrev New York Times forleden. Til marts vil enheder fra Marinekorpset overtage en del af hærens forpligtelser i den såkaldte sunni-trekant i nærheden af Bagdad, og de vil gribe sagen anderledes an, sagde deres kommandant, general James T. Conway, til avisen. Han kritiserede hærens aktioner, hvor kvinder og børn bliver halet ud af deres hjem midt om natten, indbo smadret og hele landsbyers mandlige befolkning tilbageholdt i dagevis. Han vil heller ikke angribe mistænksomme mål fra luften. »Jeg vil slet ikke bruge den taktik«, siger han og lægger op til metoder, der ikke får civile irakere til systematisk at hade USA, som det ifølge andre af hærens topfolk er tilfældet nu. Mistillid til USA En af de sunni-muslimske ledere og medlem af den amerikansk-kontrollerede overgangsregering, Ghazi Ajil al-Yawar, giver general Conway ret. »Man kan ikke vinde folks hjerter og hjerner ved at bruge magt. Hvad er forskellen mellem diktatur og det, der sker nu?«, spørger han i New York Times. Ifølge general Conway og flere efterretningseksperter består opgaven i at få et tillidsfuldt forhold til så store grupper i den irakiske befolkning, at terrorister og væbnede grupper bliver isoleret og ikke kan operere med den lethed, det fortsat er tilfældet. Enorm ledighed Men det kræver også styr på hele den politiske proces i landet, og situationen kan komme helt ud af styr, hvis de forskellige befolkningsgrupper ikke meget hurtigt får vished om, at deres rettigheder og interesser i det fremtidige Irak bliver tilgodeset, skriver den arabiske kommentator Mustafa Alrawi i dagbladet The Daily Star fra Libanon. Trods daglige sejrsbulletiner fra den amerikanske administrator Paul Bremer om åbningen af en skole der, genetableringen af gasforsyningen der osv., er virkeligheden fortsat, at over 60 procent af befolkningen er uden arbejde. Utålmodige kurdere De mest elementære serviceydelser fungerer ikke, og politisk omgiver amerikanerne sig fortsat med CIA-finansierede eksilpolitikere uden den ringeste repræsentativitet i Irak. De kurdiske ledere tror ikke længere på amerikanernes løfter, hvilket forklarer den fortsatte uro i den nordlige del af landet, og andre grupper er også ved at miste tålmodigheden, skriver han.