Russisk vrede over Sakajev-besøg i Berlin

Tyskland har nu som det tredje EU-land påkaldt sig russisk vrede over, at man ikke vil udlevere Akhmed Sakajev, vicepræsident i den tjetjenske undergrundsledelse, som Moskva anklager for terrorvirksomhed. Sakajev ankom onsdag på et tredages »arbejdsbesøg« i Tyskland, hvorefter Rusland via sit kontor i Interpol krævede ham arresteret og udleveret. Sergej Jastrsjembski, talsmand for Kreml, siger til det russiske nyhedsbureau Interfax om det faktum, at den tyske regering på forhånd garanterede, at det ikke ville ske: »Hvis de fortsætter med at optræde sådan, drages Interpols berettigelse i tvivl«. Anholdt i Danmark Med »de« mener Jastrsjembski EU-lande, der har nægtet at udlevere Sakajev. Danmark arresterede på russisk anmodning Sakajev 30. oktober 2002 i København, men han blev uger efter løsladt efter retslig underkendelse af Ruslands grundlag for udleveringskravet. Da Sakajev i december 2002 rejste videre til London, blev han igen arresteret efter russisk anmodning, men løsladt efter en domstolsafgørelse, der slog fast, at Sakajev ikke kan sikres en fair retssag i Rusland, og at der var fare for, at han ville blive udsat for tortur. Sakajev fik sidste år politisk asyl i Storbritannien. »Målet med Sakajevs besøg (i Tyskland) er klart: at kaste skygger over den russiske ledelses bestræbelser for en politisk løsning af situationen i Tjetjenien«, mener Jastrsjembski. Det vigtigste skridt i det forsøg var præsidentvalget sidste år, som den Moskvaudpegede Akhmed Kadyrov på forhånd var sikret sejr ved. Tysk invitation Når det regerende tyske socialdemokrati SPD har inviteret Sakajev til Tyskland, er det er en anerkendelse af, at Sakajev er en legal tjetjensk autoritet, siger viceordfører Markus Meckel til Politiken. »Vi ønsker hermed at sætte Tjetjenien højt på EU's udenrigspolitiske dagsorden. EU må gøre det klart, at hvis Ruslands præsident Vladimir Putin reelt ønsker en politisk løsning, må han forhandle med regeringen bag Aslan Maskhadov, som tjetjenerne i 1997 valgte til deres præsident, og som Sakajev repræsenterer. At Moskva har gennemtvunget valg af deres mand, Kadyrov, forlænger kun krigen«, siger Meckel. Han hilser det meget velkommen, at Sakajev i Berlin har »fordømt« alle tjetjenske terrorhandlinger »imod civile og erklæret, at de kun forhindrer fredsprocessen«. Sakajev sagde på et offentligt møde i fredag aften, at tjetjeneres kamp for selvstændighed er mere end hundrede år gammel, »så det er absurd at kalde det international terrorisme«. Han har haft møder med alle Forbundsdagens partier. »Han har efterladt det indtryk, at han bør inddrages direkte i EU's bestræbelser for fred i Tjetjenien«, siger Meckel, der håber, at andre EU-lande, Europarådet og andre europæiske institutioner vil følge det tyske eksempel og invitere Sakajev. Han foreslår, at der skabes »et netværk af regeringsorganer og græsrodsorganisationer til at sikre, at EU endelig gør noget for fred i Tjetjenien«. Dagbladet Frankfurter Rundschau skriver, at besøget »kommer på et prekært tidspunkt«, fordi Tysklands udenrigsminister Joschka Fischer om godt en uge skal mødes med den russiske præsident Vladimir Putin i Moskva. »Besøget har skabt debat i SPD, men det er kun fint, at Tjetjenien diskuteres«, siger Markus Meckel. Tyske medier har kun givet Sakajev sparsom omtale. Ifølge den tjetjenske webside Chechenpress har Sakajev sagt i Forbundsdagen: »Kun ad lovens vej og under mægling fra det internationale samfund kan der opnås et fornuftigt kompromis i de russisk-tjetjenske relationer«. Ny frist til flygtninge Selv om Rusland har for vane at afvise international kritik af landets optræden i Tjetjenien, blev der i går offentliggjort et eksempel på, at kritik nytter. Jan Egelund, FN's vicegeneralsekretær for humanitære anliggender, sagde, at Kremls deadline til 1. marts for tilbagevenden af tjetjenske flygtninge »nu er opgivet«. Omkring 70.000 flygtninge opholder sig i Ingusjetien. Kreml havde krævet, at flygtningelejrene i Ingusjetien skulle lukkes inden 1. marts - forud for præsidentvalget 14. marts - selv om der hverken er arbejde eller boliger at finde for flygtningene i Tjetjenien. Ifølge Egelund har Rusland nu efterkommet FN's krav om, »at tilbagevenden skal være frivillig«.