Flere eliteuniversiteter i Europa

Storbritannien har dem, Frankrig har dem, og nu vil Tyskland også have et universitet for den ypperligste del af den intellektuelle ungdom. Eliteuniversiteter er i mange europæiske lande en del af en strategi, som sigter imod at forblive konkurrencedygtig inde for udvikling af viden. I Danmark er ingen af de 12 universiteter helt oppe i klasse med hæderkronede britiske eller franske universiteter. Men herhjemme er der stadig ingen planer om et dansk eliteuniversitet. Eliteområder Både EU, OECD og Det Danske Videnskabsministerium påpeger ellers vigtigheden af at kunne klare sig i et fremtidigt samfund, hvor viden bliver en udbredt handelsvare. »Inden for EU har vi valgt at samarbejde mellem de forskellige nationale institutioner og lande på de områder, hvor de enkelte er bedst. På den måde kan man sige, at der i Danmark er 'eliteområder', for eksempel inden for det bioteknologiske område«, siger formand for rektorkollegiet Linda Nielsen. Danmark klarer sig OECD's seneste evaluering af danske universiteter roser den danske universitetsreform for at gå i den rigtige retning, fordi reformen prioriterer særlige fagområder. Linda Nielsen mener ikke, at Danmark med den nye universitetsreform risikerer at sakke bagud i forhold til andre europæiske lande. »Med de positive meldinger, vi har fået fra OECD, gælder det nu om at indføre deres anbefalinger, som i øvrigt allerede ligger i den nye reform«, siger Linda Nielsen. Også videnskabsminister Helge Sander (V) har stor tiltro til de nye reformer. »Vi klarer os allerede godt - også på internationalt plan, men vi skal være koncentrerede om hele tiden at gøre os bedre«, siger han. Definitionen på et eliteuniversitet er, at det kan tiltrække de dygtigste undervisere, forskere og studerende fra hele verden, og at det fokuserer på et enkelt område, for eksempel bioteknologi. Tyskland rykker Tyskland vil nu genoplive sit image fra fordums tid som Europas mekka for viden, mens Storbritannien har formået at bevare landets universiteter i den absolutte top. I en vurdering foretaget af Shanghai Jiao Tong University Institute, som har brugt to år på at undersøge 2.000 universiteter i Europa og resten af verden, er de fire bedste i Europa således britiske med Cambridge og Oxford University som de to bedste. Vurderingen bygger blandt andet på antallet af nobelpriser modtaget på universiteterne, publikationer, og hvilket universitets ansatte der oftest bliver citeret. USA bedst Selv på verdensplan vurderes de engelske universiteter højt, selv om 15 af de 20 bedste universiteter i verden ligger i USA med Harvard og Stanford som nummer et og to i verden. Københavns Universitet kommer i opgørelsen ind på en 16.-plads i Europa og en plads som nummer 65 på verdensplan. Selv om både Sverige og Norge ligger bedre placeret, er videnskabsministeren yderst tilfreds med en plads som nummer 16. »Jeg synes, det er en fin placering i europæisk sammenhæng, og med de kommende forbedringer kan vi markere os endnu stærkere i den internationale konkurrence«, siger Helge Sander (V). Pengene bestemmer Ud over Storbritannien er det eneste europæiske land, der får sneget sig ind i top 30, Schweiz med Swiss Federal Institute of Technology på en 25.-plads. Det tydelige spor, undersøgelsen efterlader, er, at de universiteter, der klarer sig bedst, er dem med flest penge. »Der er ingen tvivl om, at de bedste universiteter er gode, fordi de har mange penge. På den måde kan man tiltrække de bedste forskere, undervisere og studerende«, siger Thyge Winther-Jensen, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Én løsning på den økonomiske klemme, mange universiteter sidder i, er at indføre brugerbetaling, som netop er blevet besluttet i Storbritannien. Brugerbetaling Tyskland har planer om at indføre afgifter på området, og de økonomiske vismænd i Danmark har foreslået det samme. »Brugerbetaling har den ulempe, at det medfører en social skævvridning. De mennesker, der i forvejen har mange penge, kan sende deres børn på de bedste skoler, mens mennesker med færre midler må nøjes med de gratis eller billigere tilbud«, siger Thyge Winther-Jensen. For mange i Danmark Han mener dog, man kan diskutere antallet af universiteter i Danmark. »Man kan godt stille spørgsmålet, om vi har for mange universiteter i Danmark og dermed mangler dygtige undervisere og forskere«, siger Thyge Winther-Jensen.