Danmarks bidrag til EU vil stige med milliarder

Trods krav om besparelser fra unionens største og mest velhavende lande foreslår EU-kommissionen, at unionen skal bruge mange flere penge i fremtiden. Det kan blandt andet betyde, at det i de kommende år vil blive meget dyrere for Danmark at være med i det europæiske samarbejde. »Unionens budget består ikke af unødvendige udgifter, der bare skal beskæres til et minimum«, sagde kommissionsformand Romano Prodi, da han i går præsenterede EU-parlamentet for sit bud på udgifterne i perioden 2007-2013. Dyre ambitioner Prodi forklarede, at de europæiske regeringer ikke kan regne med at overkomme udvidelsen mod øst og leve op til deres egne ambitioner med EU, hvis de ikke er villige til at betale mere for det. Kommissærerne foreslår en udvikling i budgettet, som betyder mindst en tredjedels stigning i unionens samlede udgifter fra 2003 og 10 år frem. Mens budgettet sidste år lå på cirka 750 milliarder kroner, så skal EU ifølge kommissionen regne med at udbetale mindst 1.063 milliarder, muligvis meget mere, i 2013. Talforvirring De komplicerede udregninger og tabeller over kommissærernes fremtidsvision skabte i aftes en del forvirring og frustration blandt både medier og parlamentarikere i EU-parlamentet. Et af problemerne med beregningerne er, at de 1.063 milliarder kroner dækker, hvad kommissionen rent faktisk regner med at udbetale i 2013. Ved siden af opstilles der en beregning af, hvad man politisk foreslår at forpligte sig til af udgifter det samme år. Og det tal er meget højere, nemlig cirka 1.177 milliarder kroner. Én ting står dog rimelig klart, uanset hvordan tallene gøres op: EU-medlemskabet bliver dyrere for Danmark. Sidste år betalte Danmark omkring 15 milliarder kroner til EU, hvilket svarer til cirka to procent af budgettet. Forudsætter man samme andel i 2013, vil unionens regning til Danmark til den tid være steget til mellem 19 og 21 milliarder - altså en stigning på mellem fire og seks milliarder kroner i forhold til i dag. Dansk forsigtighed Regeringen reagerede i aftes forsigtigt på kommissionens tal og forholdt sig ikke direkte til Danmarks udgifter. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) erkendte, at kommissionen lægger op til en »kraftig vækst« i budgettet. Han understregede, at Danmark vil lægge en restriktiv linje i de kommende forhandlinger mellem EU-landene. Finansminister Thor Pedersen (V), der skal forhandle på Danmarks vegne om budgettet, understreger vigtigheden af at investere i forskning - og at EU's støtte til fattige regioner især kommer de nye medlemslande i Central- og Østeuropa til gode. Plads til besparelser Finansministeren kritiserer indirekte kommissionen ved at pege på, at unionens faldende udgifter til landbrugsstøtte burde give plads til besparelser på længere sigt. »Det skaber i sig selv et betydeligt råderum for EU's nye prioriteter inden for det nuværende udgiftsniveau på omtrent en procent af EU's bruttonationalindkomst (BNI)«, lød det i en pressemeddelelse fra Thor Pedersen. Dermed lægger finansministeren sig tæt op ad Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Sverige, Holland og Østrig, som alle har krævet et loft over EU's udgifter på netop en procent af medlemslandenes samlede BNI. Den holdning fik Romano Prodi til at beskylde 'sparelandene' for at ville »bygge et hus ved at starte med taget«. Kommissionens argument lyder, at hvis EU skal udvikle sig på områder som økonomisk vækst, beskæftigelse, retsligt samarbejde og fælles udenrigspolitik, så må man også bruge flere penge. Tysk og fransk vrede Den forklaring blev dog straks fejet af bordet af både Tyskland og Frankrig under et møde mellem europæiske finansministre i Bruxelles. »Det er forkert at sige, at kommissionen er tvunget til at foreslå et større budget på grund af nye tiltag. Ingen har for eksempel bedt dem om at firedoble udgifterne til research og forskning«, sagde den tyske udenrigsminister, Hans Eichel. Hans franske kollega, Francis Mer, var lige så urokkelig: »Vi er i en situation, hvor vi ifølge kommissionen skal gennemføre besparelser på vore egne budgetter. Vi kan da ikke spendere til højre, mens vi sparer til venstre«, sagde Mer. Kommissionens omstridte forslag markerer startskuddet til lange og smertefulde forhandlinger mellem alle medlemslandene, hvis antal stiger fra 15 til 25 den 1. maj. Forhandlingerne ventes at vare mindst et år - måske endda langt ind i 2006. Regionalstøttet Det store slag kommer til at stå om EU's støtte til fattige regioner. Kommissionens forslag lægger op til en kraftig stigning af den post, fordi de sydeuropæiske lande i en lang periode skal fortsætte med at få støtte. Dermed skal der afsættes flere penge til de nye medlemslande, som gennemgående er endnu fattigere. Men den model er der meget delte meninger om. »Hvis de sydeuropæiske lande ikke længere skulle have så meget regionalstøtte, så ville det ikke være nødvendigt at udvide budgettet«, siger Anne E. Jensen (V), næstformand EU-parlamentets budgetudvalg. Studehandel »Men det kan jo ikke lade sig gøre. Så det ender vel med en kæmpe studehandel«, siger hun. Studehandlen kunne bestå i, at lande som Tyskland, Holland og Sverige skal have samme form for rabatordning i EU, som Storbritannien fik tilkæmpet sig i 1984. Kommissionen lagde i går op til en sådan generel kompensation for at imødekomme de kritiske medlemslande. Danmark betaler allerede en hel del til den britiske rabat. Skulle ordningen blive generel, risikerer den danske EU-regning at vokse endnu mere.