Den amerikanske regering frygter, at USA's Højesteret dømmer indespærringen af fanger på Guantánamo-basen ulovlig. Derfor har USA lavet aftaler med Storbritannien og Danmark om at løslade fanger fra flådebasen. Det siger fremtrædende britiske advokater for fanger på Guantánamobasen dagen efter nyheden om, at fem britiske og en dansk fange på basen bliver frigivet via aftaler med USA. Advokaterne er løbende i kontakt med Højesteret, fordi de forbereder retssager for deres klienter. »Illegale kombattanter« Den amerikanske Højesteret skal i år tage stilling til, om det er lovligt at tilbageholde fangerne som 'illegale kombattanter' uden de rettigheder, som krigsfanger har ifølge internationale regler. Ifølge advokaterne peger det i retning af, at indespærringen bliver erklæret ulovlig. Det har fået USA til at løslade fanger nu, mener de. »Grunden til, at fangerne bliver sat fri nu, er sandsynligvis, at Højesteret i USA udfordrer lovligheden i at indespærre dem«, siger topadvokaten Michael Mansfield til BBC Radio. Advokat: Bush frygter Højesterets dom Andre advokater fremfører lignende synspunkter. Gareth Peirce, advokat for tre britiske fanger på basen, siger, at »det ikke er tilfældigt«, at fangerne bliver sat fri netop nu. Hun mener, at det er vigtigt for USA at få sat fanger fri, som man ingen beviser har mod, inden Højesteret afsiger dom. Clive Stafford-Smith, der også repræsenterer britiske fanger i Cuba, kalder den amerikanske fremgangsmåde kynisk. Han peger på, at præsident George W. Bush vil sikre sig imod, at Højesteret går ham imod midt under valgkampen om præsidentposten. Derfor er det centralt, at fangerne løslades. Den 30-årige dansker på Guantánamo skal selv lægge sag an ved en amerikansk domstol, hvis han vil søge erstatning for at have været frihedsberøvet uden grund i 741 dage.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
nekrolog
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
Kronik af Sara Al Dafaee