Supertirsdag kan give Kerry sejren

»Demokraternes kandidater med John Kerry i spidsen har domineret de amerikanske medier siden primærvalgenes start 19. januar. Derfor kan det være en fordel, at der fortsat er spænding om udfaldet af primærvalgene, for det giver gratis omtale, men det koster også mange penge at føre valgkamp«. Howard Reiter leder fakultet for statskundskab på Connecticut Universitet i byen Storrs. Connecticut er en af de 10 delstater, hvor Det Demokratiske Parti på tirsdag holder primær- og caucusvalg. Tirsdag kan blive skæbnedag 1.151 delegerede er på spil i delstaterne Californien, Connecticut, Georgia, Maryland, Massachusetts, Minnesota, New York, Ohio, Rhode Island og Vermont. Supertirsdag kan blive afgørende for, hvem der bliver præsident George W. Bushs modstander ved USA's valg 2. november. Kerry må, hvis han sikrer sig sejren tirsdag, sørge for at holde fast i mediernes opmærksomhed, siger Reiter: »Ellers kan det nemt gå ham som demokraternes Michael Dukakis i 1988, at Bushs Republikanske Parti får lov til at definere, hvad Kerry står for, og hvem han er. Demokraterne har dog lært en ting af Dukakis' nederlag, nemlig at man altid må slå fra sig, uanset hvor oprørende modstanderens beskyldninger måtte være«. 'Penge er ikke altafgørende'Men det koster penge, og præsident Bush har over 100 millioner dollar på kistebunden? »Det er naturligvis bedre at have mange penge end næsten ingen, når man skal have sit budskab ud. Men hvis vælgerne konkluderer, at præsidenten ikke har gjort et godt stykke arbejde efter tre år i embedet, så bliver det svært at overbevise dem, uanset hvor mange penge man har. Hvis den siddende præsident som Bush ikke starter året særlig godt, så kan alt ske. Hvis økonomien fortsat er dårlig, så kan Bush tale lige så meget, han vil, om bøsseægteskaber, og om hvor stærk en leder han er. Det vil ikke hjælpe noget«. Edwards skal vinde Først skal Kerry imidlertid besejre Edwards på tirsdag. Hidtil har Edwards kun vundet en stat - fødestaten South Carolina - ud af 20 delstatsvalg. For at overleve indtil næste runde 9. marts med fire valg i Syden må Edwards sikre sig førstepladser på tirsdag, siger Reiter. »For at stoppe Kerrys fremstormen bliver Edwards nødt til at vinde et flertal af valgene på tirsdag. Det, tror jeg ikke, vil ske. Han har gjort det bedst i syden, og kun en sydstat, Georgia, holder valg. På dette tidspunkt er det svært at stoppe en spidskandidat, fordi det koster mange penge at føre valgkamp i 10 delstater, og mange af dem er store som Californien og New York«. 'Må håbe på at sinke Kerry' Kerry anklager Edwards for at håndplukke delstater, hvor han så fører i valgkamp i håb om at opnå en enkelt sejr som i South Carolina og den flotte andenplads i Wisconsin. Reiter mener, at det er det eneste fornuftige, Edwards kan gøre, og at han bør fokusere på Georgia og stater med mange tabte arbejdspladser som Ohio og den nordlige del af New York. »Jeg tror, at Edwards højst kan gøre sig håb om at sinke Kerrys fremmarch lidt, og at han risikerer at være irrelevant allerede ugen efter i de fire valg sydpå. Det kan dog redde Edwards, hvis Kerry pludselig viser svaghedstegn eller snubler i noget personligt fra fortiden. Så kan Edwards blive et godt alternativ«. »Hvis tempoet sænkes for favoritten, er det ofte hans egen skyld. Eller også får folk pludselig betænkeligheder, som det skete med Jimmy Carter i 1976, men han var så langt foran, at det ikke betød noget«. Dean har betydning Den tidligere favorit Howard Dean og hans energiske tilhængere kan fortsat spille en rolle. Dean bryder sig tilsyneladende ikke om Kerry, men har ikke bakket op bag Edwards. Flere af hans medarbejdere er gået over til Edwards, men de fleste Deanfolk er så rasende på Bush, at de nok vil støtte en kandidat som Kerry. »Spørgsmålet er, om de vil bruge lige så megen energi på Kerry, som de brugte på Dean i efteråret«. Nader uden betydning Reiter mener ikke, at den venstreorienterede Ralph Nader, som netop har meddelt, at han stiller op til præsidentvalget igen, denne gang vil få den store tilslutning. Venstrefløjen har lært af 2000, da Nader stjal så mange stemmer fra demokraternes Al Gore, at højesteret kunne give Bush sejren i Florida og dermed præsidentposten. Sex en afledning Mange demokrater er imidlertid blevet overmodige i de seneste måneder, mener professor Reiter og advarer om, at republikanerne slet ikke er kommet i omdrejninger endnu. Bush har først lige blæst sin valgkamp i gang. Det bliver dog ikke på spørgsmålet om ægteskab mellem personer af samme køn, at Bush kan genvinde Det Hvide Hus. »Det er et forsøg fra Bushs side på at genetablere forholdet til det religiøse højre«, siger Reiter og beskriver det som en afledningsmanøvre efter terrorangrebet 11. september, to krige og en dramatisk omstrukturering af skattesystemet. »Når det gælder homoseksuelle ægteskaber, kan Kerry blot sige, at han er enig med vicepræsident Dick Cheneys (Cheneys datter Mary er erklæret lesbisk, red.) udtalelse fra sidste år, om at det er en sag for enkeltstaterne«. Økonomi og sikkerhed Reiter spår, at til november vil national sikkerhed og økonomien stå højt på dagsordenen. Hvis økonomien ikke forbedrer sig dramatisk, så bliver det hovedemnet, og så vil det være en god ide med Edwards som Kerrys vicepræsidentkandidat, fordi sydstatsmanden appellerer til folk, når det gælder økonomi og arbejdspladser. Kerry er ikke så populistisk som Edwards. Fanger uinteressante Interneringen af såkaldt 'fjendtlige kombattanter' på Guantánamo Bay-basen i Cuba, som har skabt stor debat i Danmark og andre europæiske lande, vil derimod ikke blive et emne i valgkampen ifølge Reiter. »For mange amerikanere er Patriot Act (lov om vide indgreb i borgerrettighederne, red.) langt vigtigere end Guantánamofangerne. Ikke ret mange amerikanere bekymrer sig om dem. For det første er de ikke amerikanere, og for det andet er der tale om folk, som blev taget til fange i Afghanistan, som er mere knyttet til 11. september end Irakkrigen. De demokratiske kandidater har overhovedet ikke nævnt Guantánamofangerne«. Vil militærtjeneste eller mangel på samme for 30 år siden kom til at spille en rolle?

»Det tror jeg ikke, men debatten har slået republikanerne ud af balance, og Det Hvide Hus har ikke som tidligere været i stand til at kontrollere nyhedsstrømmen. Men når man har en siddende præsident med over tre års resultater, så kommer begivenheder for 30 år siden ikke til at toppe dagsordenen«, siger professor Howard Reiter fra Connecticut Universitet.