EU mødes til kamp mod terror

Bombeangrebene i Madrid får nu flere EU-lande til at kræve en styrkelse af unionens fælles indsats mod terror. Det irske EU-formandskab skrev allerede fredag et brev til sine 14 EU-kolleger, hvor premierminister Bertie Ahern opfordrede til, at EU sætter turbo på arbejdet med den fælles handlingsplan om terrorbekæmpelse, som allerede er vedtaget. Den irske regering bebuder, at den i de kommende dage vil fremlægge konkrete forslag til fælles handling. Dermed er der lagt op til, at kampen mod terror kommer til at stå øverst på dagsordenen, når statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og de øvrige EU-ledere samles til topmøde i Bruxelles i næste uge. Pres for mere EU Det er for tidligt at sige, hvad det præcist vil føre til, men det er en fast tradition i EU-samarbejdet, at voldsomme begivenheder i Europa og resten af verden ofte er det, der skal til, for at få integrationen til at tage et stort tigerspring fremad. Foreløbig er det mest konkrete forslag det, som den belgiske regering lagde frem i weekenden. Belgiens premierminister, Guy Verhofstadt, vil oprette en fælles efterretningstjeneste for EU-landene. Efterretningstjenesten »skal analysere terrortrusler og kommunikere sine analyser ud til alle medlemslande i EU«, hed det i en udtalelse fra Verhofstadt i weekenden. Den italienske udenrigsminister, Franco Frattini, pegede i avisen Corriere della Sera på det samme behov: »Over for den dødelige trussel, som terror udgør for demokratiet, er der stadig for megen jalousi mellem efterretningstjenesterne omkring behandling af deres egen viden. Det må høre op, for vi kæmper alle på de samme barrikader«, sagde han. Den danske regering ønskede søndag ikke at kommentere det konkrete forslag, men lørdag aften sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen til TV-Avisen, at EU-landene må arbejde sammen om at bekæmpe terrorismen. EU-forum findes Rent faktisk har EU allerede et forum, hvor det er meningen, at informationer om terrortrusler skal samles. Efter terrorangrebene i USA 11. september 2001 oprettede den fælles politistyrke, Europol, en antiterrorenhed, der netop skal indsamle og dele viden mellem landene. Enheden udgiver en årlig rapport om terroraktivitet i EU. Desuden har EU i 2002 besluttet, at to eller flere lande kan oprette fælles efterforskningshold, der inden for en tidsbegrænset periode kan efterforske konkrete sager - og i den forbindelse kan de deltagende lande vælge at trække på Europols antiterrorenhed. Samtidig er det en del af EU's eksisterende handlingsplan, at unionens medlemslande skal forsøge at indføre enslydende definitioner og minimumsstraffe for terrorhandlinger. Ny rapport Mandag fremlægger en arbejdsgruppe i EU med deltagelse af eksperter og politikere en rapport, der foreslår at styrke forskningen i den teknologi, som skal bruges til at gardere Europa mod terror - lige fra kommunikationsanlæg til et biologisk beredskab. Det danske medlem af Europa-parlamentet Christian Rovsing (K) har været med til at skrive rapporten. »Vi står meget dårligt, hvis der virkelig sker noget, om det så er et jordskælv eller et angreb med biologiske våben. Og hvis vi ikke selv begynder at udvikle teknologien, bliver vi nødt til at købe det hele i USA«, siger han.