Kritik af Ruslands valg

Det russiske præsidentvalg søndag var fint administreret, men det levede ikke op til den standard, der kræves i et sandt demokrati. Sådan lyder kernen i den vurdering, internationale observatører giver Ruslands tredje præsidentvalg siden Sovjetunionens opløsning. Valget gav den siddende præsident Vladimir Putin en overvældende sejr på 71,2 procent af de afgivne stemmer. »Generelt set var valget godt udført, men valgprocessen i sin helhed afspejlede ikke de principper, der er nødvendige for en sund valgproces«, siger Julian Peel Yates, som ledede en fælles observatørgruppe fra Europarådet og fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE. Han understreger især mangel på politiske diskussioner, som er almindelige før valg i rigtige demokratier, og massemediernes rolle under valgkampen. For medierne var der ifølge Julian Peel Yates kun én kandidat - Vladimir Putin. Tjetjenere påstår valgsvindel Fra det krigshærgede Tjetjenien melder dagbladet Moscow Times om decideret valgsvindel ved præsidentvalget i søndags. Ifølge den lokale valgkommission var vælgerne i Tjetjenien ganske vist igen Ruslands mest aktive. Over 90 procent af de lidt over en halv million registrerede vælgere skal have stemt, mens stemmeprocenten på landsplan var 61 procent. Men valgtilforordnede siger åbent, at den høje valgdeltagelse var klaret på forhånd. »Allerede lørdag udfyldte medlemmer af vores valgkommission stemmesedlerne, som vi havde fået instruks om. Søndag skulle vi bare putte dem i stemmeurnerne«, siger Sijavdi Tjagajev, vicechef for valgsted nr. 403 i Grosnij, til dagbladet Moscow Times. Kun 274 af de 2.260 stemmesedler til valgstedet var blanke, da valglokalet åbnede. »Vi ved fra tidligere valg, at højst 200 ville stemme hos os«, siger Tjagajev, der tilføjer, at andre valgsteder i Grosnij gjorde det samme. Luisa Mutsalajeva ved valgsted nr. 368 siger: »Når der ikke var vælgere i lokalet, tog en fra kommissionen bunker af stemmesedler og proppede dem åbenlyst i stemmeurnen. Sådan gik det hele dagen«. Hun tilføjer, at valgobservatører fra Grosnijs bystyre vendte det blinde øje til. Ville ikke stemme Moscow Times registrerede ringe vælgeraktivitet, og mange borgere i den tjetjenske hovedstad sagde, at de ikke ville stemme, da de ikke troede på noget fair valg. »Selv om jeg stemmer imod alle, så vil min stemme nok ikke komme i betragtning«, siger Aslan Asujev, ejer af en skønhedssalon i Grosnij. »Den kunstigt høje valgdeltagelse er politisk motiveret«, siger den politiske analytiker Edilbek Khasmagomadov. Det Moskvaindsatte styre i Tjetjenien »vil bevise, at Tjetjenien er tilbage i det russiske politiske rum. Det er kun det, som valget drejer sig om her«. Der var ingen uvildige internationale observatører i Tjetjenien under valget. Også USA udtaler sig kritisk om det russiske valg, men Putin afviser kritikken som ubegrundet. Kreml har derimod endnu ikke reageret på en kommentar fra formanden for Ruslands journalistforbund, Igor Jakovenko. Også han beskylder medierne for at have prioriteret Putin frem for andre kandidater, og de to største statslige tv-kanaler endda for at have brugt decideret censur over for to kandidaters kampagneindlæg. Udenlandske bidrag er forbudt En anden hård beskyldning kom fra Boris Beresovskij, en af de russiske finansfyrster, oligarkerne, som er i eksil i Storbritannien og stor modstander af Putin. Han hævder at have beviser på, at Putins valgkampagne ligesom kampagnen for Putins støtteparti Forenet Rusland op til det russiske parlamentsvalg i december delvis var finansieret af nogle schweiziske firmaer, som samarbejder med det russiske luftfartsselskab Aeroflot. Formanden for Den Centrale Valgkommission, Aleksandr Vesjnjakov, lovede at undersøge sagen. Udenlandske bidrag til valgkampagner er forbudt i Rusland.