Aznars eftermæle flået i tusind stykker

Med små skilte, hvorpå der stod 'Tak Aznar' samledes et par tusinde mennesker onsdag spontant foran det konservative Partido Populars hovedkvarter for at vise den afgående ministerpræsident José María Aznar, at han stadig har venner. Det skulle man nemlig ikke tro efter den seneste uge. Den før så selvsikre Aznar er aldeles forsvundet fra offentligheden, mens både befolkning og presse flår hans eftermæle i tusinde stykker, og hans eget parti er ved at geråde ud i en bitter og langvarig magtkamp. Indtil torsdag i sidste uge så fremtiden temmelig lys ud. Hans efterfølger i PP var, ifølge alle meningsmålinger, sikker på at vinde søndagens valg, og selv kunne han nok se frem til en international toppost. Pludselig fortid Så skete Spaniens hidtil værste terrorangreb, og 90 timer og et valg senere, var Aznar pludselig fortid. Befolkningen lægger ikke fingrene imellem, når den formulerer Aznars politiske epitaf. Madrids mure er fulde af vrede graffitier, og de mange sorgfulde og rasende breve ved mindestederne over terrorofrene udtrykker den svig, mange føler. Pressen har det på samme måde. Aznar er for evigt faldet fra den piedestal, som især den spanske højrefløj havde placeret ham på. Legitimt ønske Aznars venner, dem han har tilbage, kalder systemskiftet en sejr for al-Qaeda. Langt de fleste lederskribenter og kommentatorer ser dog befolkningens afgørelse ved valget søndag søndag som udtryk for en spontant og helt legitimt ønske om forandring. Ganske vist fik ønsket næring af terrorangrebet, men det var Aznars egen skyld, for med en anderledes håndtering af valget, havde han ikke tabt valget, synes de fleste at mene. I pressen fremhæves hver eneste dag, at Aznar løj om Iraks masseødelæggelsesvåben og bragte Spanien i krig trods modstand fra 90 pct. af befolkningen. Hans autoritære og egenrådige stil irriterede mange, ligesom han aldrig søgte dialogen, men snarere konfrontationen. Trods alt dette stod hans parti alligevel til tilgivelse og til at vinde søndagens valg. Indtil torsdag. Spejdede efter landsfader For hvad befolkningen tilsyneladende ikke kan tilgive er, at Aznar efter angrebet kun tænkte på sig selv midt i en situation, hvor hudløse og rædselsslagne spaniere rykkede sammen og spejdede efter en landsfader, der var sit ansvar voksent. I stedet for at leve op til den opgave, skjulte regeringen oplysninger for befolkningen, pressede FN til at fordømme den baskiske separatistbevægelse ETA som ansvarlig , og ringede til korrespondenter og chefredaktører på udenlandske medier med den samme besked. Desuden pålagde man ambassadører over hele verden at udbrede ETA-teorien, selv om mange spor førte i en anden retning. Derfor gik titusinder aftenen før valget på gaden og krævede sandheden før de stemte. Da de ikke fik den, faldt straffen. Rygte om kup Men selv om mange er villige til at tro dårligt om Aznar, er der åbenbart grænser. Onsdag blev den kendte spanske filminstruktør Pedro Almodóvar til grin, da han bragte et rygte til torvs om, at Aznar midt i forvirringen efter terrorangrebet skulle have forberedt et statskup. Helt konkret skulle han have bedt kong Juan Carlos underskrive et dekret, der beordrede undtagelsestilstand og dermed en aflysning af søndagens valg. Rygtet opstod som en e-mail sendt til tusindvis af spaniere og viderebragt af radiostationen Cadena SER. Partido Populars leder Mariano Rajoy betegner rygtet som en kolossal løgn og også socialisternes leder José Luis Rodríguez Zapatero afviser det som helt utænkeligt. Fra Aznar selv fik Pedro Almodóvar et sagsanlæg på halsen for grov æreskrænkelse.