I kølvandet på Irakkrigen vil en ny international koalition kæmpe for et totalt stop for brugen af klyngebomber. Forbuddet skal gælde, indtil konsekvenserne for civile irakere er undersøgt bedre. »Reelt aner ingen, hvor farlige klyngebomberne er«, siger projektmedarbejder Kirsten Hjørnholm Sørensen fra Folkekirkens Nødhjælp. Organisationen står for en konference om klyngebomber torsdag. Samtidig mødes den nye koalition. Klyngebomber er en stor bombe pakket med op til et par hundrede mindre såkaldte bomblets. Når bomben affyres, spredes de små bomblets i et stort område. Nyere klyngebomber er udstyret med selvdestruktionsmekanisme. Den skal sikre, at bombletterne ødelægger sig selv, hvis de ikke eksploderer ved affyringen. Med i Irak har både Folkekirkens Nødhjælps mineryddere og andre fundet mange ueksploderede bomber. »Så ligger de tilbage til stor fare for børn, der samler dem op. Og for andre civile og soldater og minerydderne«, siger Kirsten Hjørnholm Sørensen. Værre end landminer I Irakkrigen har USA og England brugt flere klyngebomber end i nogen anden krig. Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har anslået, at op til 16 procent af bomberne ikke eksploderede, og at mindst 100.000 lå tilbage efter krigen til fare for irakerne. Ueksploderede klyngebomber kan være endnu farligere end landminer, fordi de ikke er designet til at eksplodere ved berøring. »Det gør dem helt uforudsigelige, og hvis de eksploderer ved berøring, ryger der ikke kun en arm eller et ben. Det er et meget kraftfuldt våben«, siger Kirsten Hjørnholm Sørensen. I Irak har Folkekirkens Nødhjælp fundet ueksploderede klyngebomber af samme type som dem, det danske forsvar har. Derfor sætter organisationen spørgsmålstegn ved forsvarets oplysninger om, at fejlmarginen er på højst 0,5 procent. »De er brugt for første gang i Irak. Så der er ikke erfaring nok til at være sikker på, at selvdestruktionen fungerer så godt, som producenten angiver«, siger Kirsten Hjørnholm Sørensen. Vigtigt at få alle med Danmark arbejder internationalt for et forbud mod klyngebomber uden selvdestruktionsmekanisme, som lever op til en fastlagt standard. Men vil ikke kæmpe for et forbud. »Hvis det skal hjælpe ofrene, er det vigtigt at få alle lande med. Vi kan måske nok få nogle med på at afstå fra brugen, men det har ingen reel effekt, hvis det kun er lande som Danmark, der alligevel ikke bruger klyngebomber«, siger kontorchef Birgitte Juul fra Forsvarsministeriet. Hun har i ti år deltaget i de internationale forhandlinger om indsatsen mod eksplosive krigsefterladenskaber. »Stiller vi krav, som brugerne af klyngebomber aldrig vil gå ind på, så risikerer vi at opnå ingenting. Så bliver det bedste det godes fjende«, siger Birgitte Juul. Internationale standarder ville stoppe brugen af ældre Rockeye-klyngebomber, som menes at have en fejlmargin på omkring 20 procent. Birgitte Juul lægger op til en debat med den nye koalition om, hvilken fejlmargin man skal acceptere. »Diskussionen er svær. Hvis vi siger en procent og får alle med, er det så ikke bedre end at sige en halv procent og kun få en tredjedel af landene med«, spørger Birgitte Juul.