Osamas strateg kan være undsluppet gennem tunnel

Zawahri er grundlægger af den egyptiske del af Islamisk Jihad. - Foto: AP
Zawahri er grundlægger af den egyptiske del af Islamisk Jihad. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den næstkommanderende i al-Qaeda, den ægyptiske læge Ayman al-Zawahri, kan meget vel være undsluppet tusindvis af pakistanske soldater ved at klatre i gennem en hemmelig tunnel i grænseområdet mellem Pakistan og Afghanistan. Det pakistanske militær har tidligere antydet, at det højtstående al-Qaeda-medlem, har været omringet sammen med en gruppe Taleban-soldater. Den 53-årige Al-Zawahri er mitænkt for at være hjernen bag terrorangrebet 11. september 2001. Siden tirsdag har de pakistanske styrker med bistand fra både britiske og amerikanske soldater gennemført en offensiv tæt ved grænsen til Afghanistan. Tunnel på to kilometer Nu tyder noget på, at flere ledende medlemmer af de afghanske oprørere kan være flygtet. »Der er en mulighed for at tunnelen kan være blevet benyttet i begyndelsen af operationen«, siger brigadechef Mahmood Shah til nyhedsbureauet AP. Den længste tunnel er mere end to kilometer lang og går fra to lokale mænd til den afghanske grænse. DNA-test af dræbte Tre ledende pakistanske embedsmænd oplyser til AP, at de tror al-Qaedas nummer to Ayman al-Zawahri kan have opholdt sig i området, og den pakistanke præsident Pervez Musharraf siger, at et »højtstående« sandsynligvis er i området. Det pakistanske militær er i øjeblikket ved at lave en række DNA-test for identificere seks personer, der er blevet dræbt i forbindelse med den seneste uges hårde kampe.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her