Per Stig: EU skal ud i verden

De 15 EU-landes indsats mod terrorismen er for svag, og allerede på det næste EU-topmøde i juni bliver stats- og regeringscheferne præsenteret for en meget præcis opgørelse over, hvad netop deres lande har gjort - og ikke gjort. Især negativlisten risikerer at blive lang. For trods højtravende erklæringer om kamp mod den internationale terror siden angrebene på World Trade Center i New York 11. september 2001 har EU's bidrag været få og små, erkendte statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) torsdag i Bruxelles. Nu får piben en anden lyd Derfor er der ikke stor forskel på erklæringen om kamp mod terrorisme fra et EU-topmøde få dage efter terrorangrebene i USA i 2001 og et udkast til nye initiativer, som EU' stats- og regeringschefer diskuterede på et topmøde i aftes i Bruxelles. Men nu får piben en anden lyd, lover Per Stig Møller. »Det er rigtigt, at alt for mange regeringer har ladet stå til og ikke lever op til det, vi besluttede i fællesskab i 2001. Men nu strammer vi op i lyset af bomberne i Madrid, og jeg tror ikke, stats- og regeringscheferne har lyst til at sidde med røde ører, når vi i juni skal se på de enkelte landes indsats«, siger han. Danmark lægger flere forslag på bordet Samtidig lægger Danmark nu flere konkrete forslag på bordet. Et af dem er at udnævne en EU-kommissær, som specielt skal tage sig af demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse. Men har det så noget med kampen mod terrorismen at gøre? »Det har det i allerhøjeste grad. Vi har fra dansk side i lang tid sagt, at det også handler om at klippe græsset væk under terroristernes fødder, at fjerne grundlaget for opbakningen til terrorister. Det gør man blandt andet ved at fremme demokrati og menneskerettigheder, og her er EU ikke tilstrækkeligt med«, siger Per Stig Møller. EU forsømmer verden Opgaverne bliver nemlig mere og mere komplicerede. For eksempel kan man ikke gå ud med et stort program for kvinders rettigheder i den arabiske verden. For betingelserne er vidt forskellige fra land til land, mener han. »Det kræver ressourcer og arbejdskraft at løfte den opgave. Og når vi alligevel skal have nye kommissærer i forbindelse med udvidelsen af EU, bør vi finde nogle vigtige opgaver til dem. Menneskerettigheder og demokrati er en af dem, og arbejdet skal ske i tæt forbindelse med en kommende udenrigsminister for EU«. EU skal spille mere aktiv rolle I det hele taget skal EU spille en meget mere aktiv rolle i verden. Danske og udenlandske humanitære organisationer har i årevis bebrejdet EU, at Europa ikke i tilstrækkelig grad viser flaget, og at EU ikke bruger penge nok til f.eks. at støtte og udvikle demokratiske organisationer og grupper i udviklingslandene. Udenrigsministeren forstår godt kritikken. »Vi kommer alt for lidt ud. Vi blander os for lidt, vi snakker for meget med hinanden, når vi er ude til internationale konferencer, og vi er ved at blive overhalet af lande som Brasilien og Indien. Hvis vi ikke er til stede, kan vi heller ikke bidrage effektivt til kampen mod terrorismen«. Flere penge Det kræver flere ressourcer, og her møder Danmark nu op med et andet forslag. »Vi mener, der i det kommende EU-budget skal sættes flere penge af til EU's internationale aktiviteter. Tyngdepunkterne flytter sig, og vi skal være klar til at agere ude i verden. Men det kræver penge«, understreger udenrigsministeren, der foreslår, at pengene kan tages fra EU's landbrugsordninger.