Selv drømmen om at elske med 72 jomfruer i paradisets have kunne ikke dulme frygten. Den lyste ud af øjnene, ja af hver eneste pore i den 16-årige Hussam Abdus spinkle krop, da han i onsdags stod helt alene med blusen krammet op over det otte kilo tunge dynamitbælte, der hvilede på hans barnlige bryst. Blev opdaget Små 150 kroner havde aktivisterne fra Fatahbevægelsens al-Aqsa Martyrernes Brigader givet drengen. Hensigten var, at han skulle spadsere igennem den store israelske Huwara kontrolpost ved Nablus på Vestbredden og detonere bæltet, når han var omgivet af israelske soldater. Men Hussam blev opdaget. Alene midt i kontrolposten med begge hænder højt løftet over hovedet. Bange, skræmt og forvirret. Soldaterne råbte til ham. En israelsk bomberobot bragte ham en saks. Hussam fumlede længe, før det lykkedes ham at få klippet bombebæltets stropper over og gøre sig fri af den dødsdom, Fatah-aktivisterne havde betalt ham for selv at eksekvere. »Jeg vil ikke dø«, råbte han til de mange palæstinensere, der var blevet tilbageholdt, da kontrolposten lukkede, til de israelske soldater og de rullende kameraer. Kort efter havde den israelske bomberobot detoneret sprængstoffet, og Hussam havde fået en alt for stor israelsk militæranorak over sig. Angsten fortog sig ikke. Personlige tragedier »Bag enhver selvmordsbomber ligger der en personlig tragedie«, sagde den palæstinensiske psykiater dr. Eyad Sarraj for nylig i et foredrag om børn og intifadaen. »Mange af dem tager simpelthen hævn for traumer i deres liv«. Sarraj talte i mest om de traumer, intifadaen og den israelske besættelse har påført de palæstinensiske børn. »Besættelsen har lært de palæstinensiske børn, at livet ikke er værd at leve«, fastslog han. Den historie, Hussam Abdu kunne fortælle, var om muligt endnu mere tragisk. I årevis har klassekammeraterne mobbet Hussam Abdu, fordi han er lille af sin alder. Forrige uge blev han bortvist fra skolen i en uge for at have lavet 'drengestreger'. Træt af at være klassens evige syndebuk valgte Hussam paradiset, sagde han til journalister fra den israelske aviser Yadiot Aharonot, der talte med ham onsdag aften. Han var et let offer for dem, der er konstant søger at rekruttere selvmordsbombere, der ikke bliver standset af det israelske militær. Engang mente israelerne, at de havde en profil på en palæstinensisk selvsmordsbomber. Han var altid ung og altid ugift. Det mønster blev brudt, da en familiefar med tre børn sprængte sig selv på israelsk togstation. Siden begyndte de palæstinensiske organisationer at rekruttere kvinder, og senest er børn blevet foretrukne selvmordskandidater. »Jeg har læst Koranen, jeg ved hvilket vidunderligt liv venter i Paradiset: Én flod med honning, én flod med vin og 72 jomfruer«, sagde Hussam Abdu til journalisterne og skyndte sig at tilføje, at han ikke havde haft mod til at trykke på knappen, der skulle detonere hans sprængladning: »Da soldaterne standsede mig, skiftede jeg mening. Jeg ville ikke dø. Jeg er ked af, hvad jeg gjorde«. Hussams mor, Tamam Abdu, var ulykkelig og vred, da journalisterne flokkedes om familiens hjem. »Han er alt for lille til at blive sendt i kamp. Han burde være i skole. Nogen har udnyttet ham«, græd hun. 'De unge kæmpere' Hussams mislykkede selvmordsaktion kom en uge efter, at sandsynligvis den samme al-Aqsa Martyrernes Brigader-celle i Nablus forsøgte at udnytte en anden forsvarsløs dreng, 11-årige Abdallah Quran. Han var en af de 'checkpost-drenge', der for få kroner bærer pakker og tasker fra gennem den 300-400 meter brede Huwara checkpost. Han bar en rygsæk fyldt med sprængstof og møtrikker, da en mistænksom israelsk soldat bad om lov til at undersøge den. Abdallah Quran vidste ikke, hvem der havde givet ham rygsækken. For mindre end en måned siden standsede israelske soldater ved en vejspærring på den nordlige del af Vestbredden tre palæstinensiske drenge i alderen 13-15 år, der var bevæbnet med hjemmelavede bomber og skydevåben. Under afhøringen fortalte de, at de var på vej til den israelske by Afula for at dræbe jøder. Hver dreng havde efterladt et afskedsbrev til sin familie. De var blevet rekrutteret af Islamisk Jihad. At den palæstinensiske frihedskamp hylder børn som 'de unge kæmpere' er ikke nyt, skrev den palæstinensiske kommentator Bita Hassan al-Batel for nylig. Man har kaldt dem 'Løveungerne' og 'Børnene med stenene', skrev al-Batel og konkluderede, at det blot havde været forløberen til det fænomen, man ser nu. På gaden i Nablus er meningerne delte. »Vor kamp er seriøs, det er ikke barneleg. Det er meget pinligt«, mente 42-årige Sadia Abdel Rahman. Den 38-årige Samar Awad viste en vis forståelse for de unge: »I vort samfund kan man kun hævde sig ved at kæmpe imod israelerne. Her er ingen fodboldkampe, den eneste kamp er kampen imod besættelsen«. I annoncer i alle palæstinensiske aviser opfordrede 60 palæstinensiske politikere og intellektuelle torsdag til at standse den væbnede intifada: »I nationens interesse og for at afslutte besættelsen opfordrer vi vort folk til at undertrykke vreden og i stedet bruge konstruktiv retorik«, skrev bl. a. to tidligere kulturministre, Hanan Ashrawi og Yassir Abed Rabbo.