EU-beslutningen om at styrke kampen mod den internationale terrorisme må ikke true grundlæggende frihedsrettigheder, understreger EU's nye anti-terrorchef, hollænderen Gijs de Vries, der blev udnævnt på EU-topmødet i sidste uge. »Vi lever i et åbent samfund i Europa, hvor mennesker nyder godt af stor frihed. Det er vigtigt at bevare disse rettigheder og at bygge videre på dem«, sagde han før et møde med EU's indenrigs- og justitsministre. Gijs de Vries' kommentar var et indirekte svar til de mange organisationer som Amnesty International og Human Rights Watch, der før terrordrøftelser på EU-topmødet sidste uge advarede de europæiske ledere mod at sælge ud af menneskerettigheder for at styrke kampen mod terrorismen. Bedre koordinering nødvendig Flere menneskeretsforkæmpere mener, at de europæiske lande risikerer at blive overvågningssamfund, hvor fundamentale menneskerettigheder bliver trådt under fode. Men samtidig understregede Gijs de Vries nødvendigheden af bedre koordinering af indsatsen mod terrorisme. En af hans første opgaver bliver at fremlægge en rapport til EU's stats- og regeringschefer allerede i juni om udvekslingen af efterretninger om terrorvirksomhed. Espersen: Kun overordnede oplysninger Det står dog på forhånd klart, at udvekslingen af dette materiale kun kommer til at omfatte relativt overordnede oplysninger, erkendte justitsminister Lene Espersen (K) efter mødet. De store EU-lande ønsker ikke at udveksle oplysninger, der f.eks. kan bringe deres agenter og medarbejdere i fare, sagde hun. Derimod kan landene dele materiale og analyser om det aktuelle trusselsbillede, ligesom EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske afdelinger bør samarbejde bedre med de dele af EU-systemet, der har politimæssige og retlige opgaver. Passagerlister Samtidig er nye initiativer på vej igennem EU-systemet. Ministrene diskuterede tirsdag et forslag om, at flyselskaber skal udlevere lister over flypassagerer til grænsepoliti og indvandringsmyndigheder på ankomststedet. Der er enighed om nødvendigheden af et sådant skridt for at styrke indsatsen mod illegal indvandring. Det vil også effektivisere overvågningen af personer, der er mistænkt for at tilhøre terroristiske organisationer. Netop derfor ønsker Storbritannien, at disse oplysninger også bliver stillet til rådighed for andre myndigheder end dem, der står for grænsekontrollen. Det kan for eksempel være efterretningstjenester, men flere lande har indtil nu været skeptiske og advaret mod spredning af personlige oplysninger. Kommission på vej med forslag Men med EU-topmødets beslutninger om en øget indsats mod terrorisme risikerer disse hensyn at blive fejet til side, når EU-kommissionen inden for kort tid skal fremlægge nye forslag om kampen mod terrorismen. Ministrene vedtog også forslag, som kan hjælpe ofre for terrorisme og andre forbrydelser. Hvis en dansker f.eks. bliver såret i forbindelse med et terrorangreb i et andet EU-land vil det ifølge den nye beslutning blive langt lettere at søge erstatning end det er tilfældet i dag. »Det var en god beslutning, for vi lever i en verden, hvor alle kan blive ramt af terrorisme«, sagde Lene Espersen.