En koalition under pres

Regeringsledere fra flere af de lande, der har mindre troppekontingenter i Irak, har de seneste dage åbent erkendt, at den optrappede vold giver dem problemer på hjemmefronten. Flere har lovet, at de ikke vil trække deres soldater hjem, og foreløbig er det kun Spanien, der er ved at trække sig helt ud. Men ingen tør love at sende flere soldater, og USA's præsident, George W. Bush, kæmper tydeligvis for at holde sammen på koalitionen. »Vores vilje bliver sat på prøve, og det har været tydeligt under de voldsomme kampe i den forløbne uge. Det er fuldstændig afgørende, at vi gør arbejdet færdigt«, sagde vicepræsident Dick Cheney , inden han rejste til Asien for at sikre fortsat opbakning fra to vigtige allierede. Mandag mødes Cheney med Japans ministerpræsident Jonichiro Koizumi, der er kommet under voldsomt pres for at hente Japans 500 soldater hjem. Udstationeringen har hele tiden været kontroversiel, men presset på regeringen er vokset, efter at tre japanere forleden blev taget som gidsler. Fra Japan fortsætter Cheney til Sydkorea, der har 600 mand i Irak. Sydkorea har lovet at stå ved løftet om at sende yderligere 3.600 af sted til trods for, at alle sydkoreanere forleden blev rådet til at holde sig væk, efter at en gruppe missionærer forleden kortvarigt blev holdt som gidsler. Fredsbevarende Men de små landes små bidrag har på flere måder vist sig at være et problem for de dominerende amerikanere. Politisk er det vigtigt for USA at have så mange lande med som muligt. Men militært insisterer mange af de mindre lande på, at deres soldater ikke er i krig, men kun er i Irak som fredsbevarere. Under den seneste uges optrappede kampe har det blandt andet betydet, at japanske og sydkoreanske soldater har trukket sig tilbage til deres baser, ukrainske soldater trak sig onsdag ud af Kut og overlod til amerikanske kolleger at generobre byen, og bulgarske tropper måtte ligeledes onsdag bede om amerikansk støtte, da de kom under angreb i Kerbala. I Ukraine siger fremtrædende parlamentsmedlemmer, at det kan blive nødvendigt at overveje en tilbagetrækning »når der tegner sig et klarere billede« af situationen. I Kasakhstan har forsvarsministeren mindet om, at mandatet for landets 27 udsendte snart udløber og at han ikke ser grund til at erstatte dem. Bulgarien har afvist at sende flere soldater til at erstatte spanierne, når de rejser. Thailand lover at blive »i øjeblikket«, men regeringen forbeholder sig ret til at genoverveje situationen. Singapore har afvist at sende afløsere, når 200 soldater snart vender hjem. Og New Zealand forbereder at trække sine 60 soldater hjem til september og først senere overveje, om der skal nye af sted. Fra to lande, der har været en af USA's mest tro støtter i krigen, Polen og Australien, kommer der mindre klare meldinger end før. Australiens premierminister, Michael Howard, afviser al snak om tilbagetrækning. Men han tilføjer, at det gælder »på nuværende tidspunkt«, og at nogle af de 850 soldater snart har løst deres opgaver og derfor kan vende hjem. Polen bliver Polen, der har kommandoen over den sydlige og centrale del af Irak, hvor også de danske soldater er, har ifølge præsident Aleksander Kwasniewski ingen planer om at trække sine 2.400 soldater ud. Men Kwasniewski har også sagt, at han føler sig ført bag lyset af USA's oplysninger om Iraks masseødelæggelsesvåben. Kwasniewski var en af de tre stats- og regeringsledere, der i fredags fik en personlig telefonopringning fra præsident George W. Bush. Han ringede også til El Salvadors præsident Francisco Flores og Italiens ministerpræsident Silvio Berlusconi. Ifølge Det Hvide Hus forsikrede alle tre Bush om, at de stadig støtter ham i kampen for »et frit og demokratisk Irak«. Kort efter telefonsamtalen med Bush drog Berlusconi til Irak, hvor han til stor overraskelse for de italienske soldater - og formentlig også for de mange italienere, der har demonstreret for at få soldaterne hjem - dukkede op og forsikrede de udsendte italienske soldater om, at alle italienere er bag dem.