Forældet atomkraft ind i EU

EU har forpasset en historisk mulighed for at få lukket de mest risikable atomkraftværker i Øst- og Centraleuropa. Så klar er advarslen fra miljøeksperter op til udvidelsen af EU med ti nye lande om ti dage. »EU kunne have brugt de nye medlemslandes optagelse som pressionsmiddel, hvilket de også gjorde i første omgang. Men det var der ikke politisk opbakning til. Nu ved vi ikke, hvornår de farligste atomkraftværker bliver lukket«, siger atomkrafteksperten Antony Froggatt, konsulent for Greenpeace, og den norske miljøorganisation Bellona. Fem kraftværker med høj risiko Ud af de ti kommende EU-lande har de fem atomkraftværker med det, Bellona kalder højrisiko-reaktorer. Det undrer specielt Antony Froggatt, at Litauen har kunnet blive medlem af EU, i betragtning af at dets Ignalina-atomkraftværk er et af de mest omstridte i Europa. Værket betjener sig af samme teknologi som det ukrainske Tjernobyl, der udløste en katastrofe i 1986. »Anlægget har bevist, hvor farligt det er. At Litauen kan blive medlem med det åbent, at EU har fejlet så enormt med hensyn til at få det lukket, det finder jeg forbløffende«, siger han. Med Litauens optagelse i EU er det dog slået fast, at den første af det nu 20 år gamle Ignalinas reaktorer skal lukkes i år, og at den anden skal være lukket i 2010. Finansiering er på plads EU's miljøkommissær, Margot Wallström, understreger, at der er sat dato på lukning af reaktorer i andre lande. »Også finansieringen er på plads. Traditionen i disse lande er jo, at de er meget mere tilbøjelige til at bruge atomkraft. Vi må sikre os, at de benytter sig af muligheden for at afvikle gamle sovjetiske reaktorer og få opdateret kraftværkerne«, siger hun til Politiken. Grunden til, at man ikke lukker kraftværkerne fra den ene dag til den anden, er, at mange lande er dybt afhængige af dem. I de fem nye EU-lande, der benytter atomkraft, kommer i snit 40 procent af al energi fra værkerne. I nogle mere. »I Litauen kommer 70-80 procent af landets energi fra Ignalina. Det er et stort problem for dem at undvære energien«, siger Nils Bøhmer fra Bellona. Ingen gentagelse Ignalina-værkets russiskfødte direktør, Viktor Sevaldin, lagde ikke skjul på sine forbehold over for en lukning, da han for nogle dage siden mødte journalister fra den britiske tv-station BBC. »Ironisk nok har anlægget aldrig været sikrere«, påpegede han og henviste til, at sikkerheden løbende er blevet opgraderet med hjælp fra EU og Sverige. »Vi vil helt sikkert ikke se en gentagelse af Tjernobyl«. Ud over at Ignalina står for så stor en del af Litauens energiforsyning og dermed er med til at befæste den tidligere sovjetrepubliks uafhængighed af ikke mindst Rusland, tæller det formentlig også med i mange politikeres regnestykke, at værket beskæftiger 3.600. Reguleret af traktat EU-landenes atomkraftværker har siden 1957 været reguleret af den såkaldte Euratom-traktat, som også har sikret lån til at forøge sikkerheden i Østeuropa siden 1994. Både Antony Froggatt og det tyske europaparlamentsmedlem Hiltrud Breyer, der tidligere har bidraget til EU-kommissionens rapporter om disse Euratom-lån, mener, at ordningen bruges forkert. I januar valgte Hiltrud Breyer helt at slette sit navn fra en Euratom-rapport, fordi hun ikke kunne stå inde for indholdet. »Rapporten var meget pro-atomkraft, og jeg kan ikke være med til at støtte atomkraftlandene på den måde«, forklarer hun. Efter hendes mening er den snart 50 år gamle traktat ude af trit med tiden. »Euratom er en forældet traktat, der havde sin berettigelse for mange år siden. Der står endda i traktaten, at den ønsker at fremme atomkraft, og den nævner ingen alternative energikilder. Det er helt hen i vejret, at man kan få støtte til at bygge et atomkraftværk, men ikke til en vindmølle«, klager Hiltrud Breyer. Brug for klare målsætninger Hvis sikkerheden skal forbedres i Østeuropa, er det Anthony Frogfatts holdning, at der er brug for specifikke målsætninger. Det støtter Bellonas Nils Bøhmer: »Der er ingen fælles standarder. Det er forkert. De burde være høje og defineret centralt i Bruxelles«, siger han og tilføjer: »Også de gamle EU-lande har godt af fælles sikkerhedsregler. Storbritannien har atomkraftværker, der er lige så slemme som Østeuropas«.