Nye EU-lande forbeholdne over for at få Tyrkiet med

Selv om de ti nye medlemslande på overfladen accepterer EU's tilnærmelse til Tyrkiet, står de ikke umiddelbart parat med åbne arme for at byde tyrkerne velkommen i det europæiske fællesskab. »De siger ikke, at tyrkerne skal blive ude, men de ser på de gamle medlemslande og indtager den politisk korrekte holdning, at hvis tyrkerne opfylder optagelsesbetingelserne, så vil de være velkomne. Men heller ikke mere«, siger seniorforsker Michael Emerson fra CEPS, en tænketank i Bruxelles. Chiracs ord kan blive afgørende Han mener, at udtalelser fra den franske præsident Jacques Chirac om, at tyrkisk medlemskab har lange udsigter, kommer meget belejligt for de nye medlemslande, der både har økonomiske og religiøse interesser på spil i forhold til Tyrkiet. På et topmøde i december skal EU tage stilling til, om man vil indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Og her kan Chirac få afgørende indflydelse på de nye medlemslandes holdning, mener Heather Grabbe, vicedirektør for CER, en tænketank i London. »Jeg tror, at en del af de nye central- og østeuropæiske medlemmer vil være glade for at gemme sig bag Chirac, hvis han beslutter sig for at blokere starten på optagelsesforhandlingerne«, siger hun til Financial Times. Frygt for investeringer Michael Emerson vurderer, at landenes forbehold kan skyldes en frygt for, at Tyrkiet som et af de største lande i EU vil kunne tiltrække udenlandske investeringer, som skulle være havnet i de slunkne østeuropæiske kasser. Men det er ikke kun den udenlandske kapital, der er på spil for de central- og østeuropæiske medlemslande. De ser hellere, at EU bliver udvidet i deres eget umiddelbart nabolag, hvor de har tætte relationer til Bulgarien og Rumænien. De to lande kan blive medlemmer i 2007, og derefter er der Kroatien og andre nationer på Balkan, som er mere vigtige end Tyrkiet for de nye medlemslande. Polen vil hellere have Ukraine med I Polen, der kæmper hårdt for at få et afsnit om kristendommens betydning for EU-landene ind i den nye forfatning, ser nogle politikere endda Ukraine som et bedre kandidatland end Tyrkiet, fordi den tidligere sovjetrepublik har kristne rødder. Debatten om en henvisning til kristne værdier i EU's kommende forfatning risikerer at blusse op igen, når unionens udenrigsministre på mandag genoptager de forhandlinger om forfatningen, der strandede i december. Kristendommen er et af de uafklarede emner, som det irske formandskab vil forsøge at finde enighed om allerede i næste uge. Blandt diplomater i Bruxelles er der frygt for, at polakkerne endnu en gang vil slå hårdt ned på de kristne værdier - og at andre kan finde på at blande den debat sammen med Tyrkiets chancer for medlemskab.