Udvandet pres fra EU på USA

Den danske regering ville have EU til at gøre fælles front for at få USA til at følge spillereglerne i det internationale retssamfund. Men da EU's udenrigsministre i går var samlet i Bruxelles, endte det med en erklæring, der overhovedet ikke nævner, at amerikanske soldater står bag overgreb i Irak. Sagen blev rejst på dansk foranledning, efter at det i sidste uge var kommet frem, hvordan irakiske fanger er blevet mishandlet af amerikanske soldater i et fængsel i Irak. »Der er ingen grund til at nævne USA specifikt. Der er mange andre lande i Irak. Vi vil godt holde teksten åben, for vi ved jo ikke, hvad der sker i fremtiden«, sagde Per Stig Møller. USA er ikke nævnt Amerikanerne har hverken tilsluttet sig den særlige tillægsprotokol til FN's torturkonvention, der netop skal forhindre tortur i fængsler, eller den internationale straffedomstol for krigsforbrydelser. Alligevel kunne EU-landenes udenrigsministre ikke blive enige om at nævne USA i deres fælles erklæring. Dagens første udkast fra det irske formandskab var ellers specielt udmøntet på amerikanerne og briterne. I den tekst, som EU-landene endte med at blive enige om, kom der i stedet til at stå, at man udtrykker afsky over tortur i fængslerne, og hilser det velkomment, at de relevanteregeringer vil sørge for at få stillet de rette til ansvar og tage de nødvendige tiltag til, at lignende episoder undgås i fremtiden. Europæiske værdier Desuden blev de 25 EU-lande på dansk opfordring enige om at arbejde videre med at lægge pres på de lande, der ikke har tiltrådt den særlige tillægsprotokol til FN's torturkonvention og den internationale straffedomstol for krigsforbrydelser. »Med den her erklæring, markerer vi det europæiske værdisæt. Verden skal vide, hvad Europa står for«, sagde Per Stig Møller og tilføjede: »Jeg håber, USA vil skrive under. Det vil være klogt af dem«. Han understregede, at konventionen og straffedomstolen er hjørnestenene i EU's forsøg på at skabe en international retsorden. Derfor er EU's udenrigspolitiske chef, Javier Solana, af ministrene blevet opfordret til at komme med forslag til, hvordan man kan få flere lande med. Udenrigsministeren kunne endnu ikke sige, om USA's manglende underskrifter bliver et af de emner, som statsministeren vil rejse over for den amerikanske præsident George W. Bush, når de to mødes om mindre end to uger i Washington. Men næsten på samme tid skal FN's Sikkerhedsråd tage stilling til, om amerikanske soldater fortsat skal have særbehandling, når de deltager i FN-operationer. Særordningen indebærer, at amerikanske soldater ikke kan retsforfølges for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden ved den internationale straffedomstol.