EU-svigt i kamp mod terror

Danmark og Storbritannien ligger i front blandt de 25 medlemslande, når det gælder EU's forstærkede kamp mod terrorister, men andre lande forsinker den fælles indsats alvorligt. Især Italien og Grækenland vil få på puklen, når unionens nye antiterrorchef, hollænderen Gijs de Vries, tirsdag fremlægger en kritisk rapport om terrorbekæmpelsen. Mange mangler Kort efter de blodige bombeattentater i Madrid 11. marts identificerede EU's stats- og regeringsledere på et topmøde en række forsinkede europæiske tiltag, og de udnævnte samtidig Gijs de Vries til at sikre hurtig gennemførelse af planerne i alle lande. Det drejer sig især om en fælles europæisk arrestordre, fælles efterforskningshold, regler om at indefryse penge fra bankkonti, der kan have forbindelse til terrororganisationer, styrkelse af det europæiske politisamarbejde (Europol) og oprettelse af et samarbejde mellem landenes anklagemyndigheder. De fleste af beslutningerne blev taget allerede kort efter terrorangrebene på World Trade Center og Pentagon i USA for snart tre år siden, men en række lande var gået helt i stå med den nødvendige gennemførelse i nationale lovgivninger. I marts i år indskærpede EU's topledere derfor, at det nu skulle gå stærkt. Opsang Når medlemslandenes justitsministre mødes, så vil både Gijs de Vries og hans chef, EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske repræsentant, Javier Solana, give de ansvarlige ministre en ny opsang. »De vil få klar besked om, at mange nationale regeringer skal blive meget bedre til at levere det, vi er blevet enige om. Instrumenterne er der, men det nytter ikke meget, hvis landene ikke vil bruge dem«, siger en diplomat i EU's ministerråd. Ifølge Politikens oplysninger mangler italienerne og grækerne stadig at gennemføre stort set alle de nye tiltag - og det på trods af, at Grækenland er i færd med at fyre over syv milliarder kroner af på terrorbeskyttelse af august måneds olympiske lege i Athen. Arrestordre mangler i bl.a. Tyskland Ud over Grækenland og Italien mangler både Malta, Tjekkiet og unionens største medlemsland, Tyskland, stadig at omsætte den fælles europæiske arrestordre i national lovgivning. Samtidig mangler både grækere, italienere, irere, belgiere og luxembourgere at gennemføre vigtige nye regler om fælles efterforskningshold, der skal kunne spore terrorister på tværs af unionens indre grænser. I et interview med det internationale nyhedsbureau Reuters for få dage siden advarede antiterrorchef Gijs de Vries om, at truslen om nye terrorangreb i Europa er »reel og alvorlig«. »Vi bør være opmærksomme på, at en stor del af den potentielle risiko kommer indefra - ikke umiddelbart fra folk, der rejser til Europa udefra«, sagde han. Tættere samarbejde Netop den pointe ventes Javier Solana at understrege, når han i dag orienterer om en anden, tophemmelig rapport til næste uges EU-topmøde. Den handler om skabelsen af et tættere samarbejde mellem europæiske efterretningstjenester.