Hvor meget skal man gribe ind og regulere eller standse en hjemmeside med indhold, der sviner andre befolkningsgrupper til? Før internettets tid har den slags kunne besluttes i de enkelte lande, men med fremvæksten af et verdensomspændende net kan man have brug for fælles regler. Hvis man altså kan blive enige om dem. Nogen enighed er der dog ikke umiddelbart udsigt til mellem de repræsentanter for de 60 lande, der i øjeblikket mødes i Frankrig til stormøde om, hvordan man bekæmper netracisme. Uenigheden er stor især mellem Frankrig og USA. Flere overgreb Frankrig vil have flere regler og sanktionsmuligheder, fordi man mener at kunne påvise, at både racisme og overgreb vokser som følge af de gode kommunikationsmuligheder på nettet. Omvendt vil USA ikke indføre restriktioner i ytringsfriheden. »Vi mener, at regeringers indsats for at regulere indlæg på internettet, der er motiveret af fordomme, basalt set er en fejltagelse«, siger den amerikanske vicestatsadvokat Dan Bryant ifølge BBC Online. Konflikter før Det to-dages-møde bliver holdt hos den europæiske samarbejdsorganisation OSCE. Det er ikke første gang, at Frankrigs og USAs forskellige syn på regulering af nettet giver gnister. De franske myndigheder har f.eks. ihærdigt forsøgt at standse en netauktion hos det amerikanske firma Yahoo, hvor nazi-genstande blev sat til salg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema




























