FN's generalsekretær, Kofi Annan, er gået til angreb på USA. Han anbefaler Sikkerhedsrådet at sætte en stopper for Washingtons ønske om, at amerikanske soldater med FN's blå hjelme skal undtages for retsforfølgelse fra Den Internationale Straffedomstol, hvis de begår forbrydelser mod menneskeheden. Annan henviser til amerikanske soldaters overgreb på irakere i Abu Ghraib-fængslet i Bagdad. Sikkerhedsrådet skal tage stilling til, hvorvidt amerikanske soldater på FN-fredsmissioner for tredje år i træk skal fritages for at kunne blive retsforfulgt af straffedomstolen i Haag. USA's dispensation udløber 30. juni. For tredje år i træk taler Annan imod forlængelsen, men med skarpere ord end tidligere: Tvivlsom juridisk værdi »En carte blanche-undtagelse er forkert. Den er af tvivlsom juridisk værdi, og jeg tror ikke, at den bør opmuntres af Sikkerhedsrådet. Jeg mener, at det vil være uheldigt at presse på for en sådan undtagelse, især når man tager overgrebene mod fanger i Irak i betragtning«. En fornyelse af undtagelsen for retsforfølgelse fra straffedomstolen omfatter også de amerikanske soldater i Irak, fordi den betragtes som en »FN-autoriseret operation«. Amerikanerne er imod, at militært og civilt personel i krigssituationer kan retsforfølges af straffedomstolen og andre udenlandske retsinstanser, fordi de frygter, at retssagerne vil have politiske undertoner. Kinas rolle Bill Clinton underskrev traktaten om straffedomstolen, kort før han fratrådte som præsident, men den er aldrig blevet ratificeret i Kongressen. USA truede med at trække sig ud af FN's fredsbevarende missioner i Bosnien og Østtimor, hvis man ikke blev undtaget. Det fik Sikkerhedsrådet til at stemme for. På grund af Irakkrigen er situationen mere kilden i år. USA har brug for 9 af de 15 stemmer i Sikkerhedsrådet for at få en undtagelse, men 7 lande - Benin, Brasilien, Chile, Frankrig, Rumænien, Spanien og Tyskland - har antydet, at de vil afstå fra at stemme. 6 lande vil stemme for en undtagelse: Algeriet, Angola, Filippinerne, Pakistan, Rusland og Storbritannien. Rumænien har dog antydet, at man vil stemme for en forlængelse, hvis rumænerne har den udslagsgivende stemme. USA har især problemer med Kina, der akkurat som Rusland, Israel, Iran og flere andre lande heller ikke har ratificeret traktaten. Kinesere truer med at stemme imod Kineserne truer med at stemme imod en forlængelse, fordi USA på det seneste har været for imødekommende over for Taiwan, som Kina betragter som en kinesisk provins. Straffedomstolen er det første permanente tribunal, som forfølger sager om folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Domstolen har ingen domsmyndighed i Irak, fordi hverken irakerne eller amerikanerne har ratificeret traktaten om domstolen. USA betragter forlængelsen som en teknisk formalitet, men Annan forsøgte sent fredag aften dansk tid under en frokost med Sikkerhedsrådets medlemmer at overbevise dem om, at de ikke skal give Washington den ønskede forlængelse. I næste uge vil 40 lande debattere undtagelsen offentligt i FN, og ved den lejlighed vil de uden tvivl også komme ind på amerikanske soldaters overgreb mod fanger i Afghanistan og Irak. Skandaler på hjemmefronten På den amerikanske hjemmefront ruller skandalerne i Afghanistan og Irak videre. For første gang har USA rejst tiltale mod en af efterretningstjenesten CIA's privatansatte for mishandling af en fange. 19. og 20. juni sidste år sparkede og slog David Passaro en afghaner, Abdul Wali, som havde overgivet sig, under afhøringer. Wali døde dagen efter forhøret. Passaro risikerer op til 40 års fængsel, hvis han bliver kendt skyldig i at have mishandlet en fange til døde. Forsvarsminister Donald Rumsfeld er også kommet i krydsild igen, fordi det er blevet afsløret, at han har godkendt, at militæret i Irak har holdt fanger skjult for Røde Kors. De såkaldte 'spøgelsesfanger' blev ikke opført på fangelisterne, så Røde Kors havde mulighed for at kontrollere, om de blev behandlet menneskeligt. Menneskeretsgrupper siger til New York Times, at de kender til mindst 13 'spøgelsesfanger' i og uden for Irak. Da Rumsfeld på tv skulle forklare, hvorfor en gruppe irakiske fanger var blevet behandlet forskelligt fra hovedparten, svarede han: »Det er bare anderledes«, og da han blev spurgt: Hvordan anderledes, lød svaret: »Det kan jeg ikke forklare. Det er det bare«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























