EU-forfatning klar - nu skal europæerne tage stilling

Den Europæiske Unions første forfatning er blevet til virkelighed. Sammen med de 24 andre EU-landes stats- og regeringsledere har statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) vedtaget, at over 450 millioner europæere skal dele en fælles 'grundlov', der kan træde i kraft om et par år. »Jeg er glad for, at vi i dag har bevist, hvordan EU skal fungere i fremtiden«, sagde den tydeligt lettede og udmattede irske premierminister, Bertie Ahern, der som siddende EU-formand ledede de vanskelige forhandlinger. »Nu har vi en ramme at arbejde inden for i Europa, og jeg vil gerne takke alle, der har været med til at få skibet sikkert i havn«, sagde Ahern, der sluttede topmødet af med stående bifald og kølig champagne. Milepæl i Europas historie Aftalen, der faldt på plads efter lange og vanskelige forhandlinger, er muligvis den vigtigste i det europæiske samarbejdes historie. Hvis forfatningen får sin demokratiske godkendelse i alle medlemslandene, betyder det, at danskerne for første gang deler grundlæggende værdier og rettigheder med alle andre unionsborgere. Både EU-parlamentet og Folketinget får mere indflydelse på samarbejdet, unionen får en fast 'præsident' og en fælles udenrigsminister, og forsvarssamarbejdet tager et nyt skridt fremad. Reform af forældede beslutningsgange Samtidig er der skabt den reform af EU's forældede beslutningsgange, som er nødvendig for, at det udvidede samarbejde kan fungere effektivt i fremtiden. Nu er det op til medlemslandenes parlamentariske forsamlinger og befolkninger at godkende eller forkaste forfatningen. Mindst syv lande inklusive Danmark skal til folkeafstemning. »Hvis vi kan vedtage den, så kan vi også sælge den«, sagde EU-parlamentets afgående formand, ireren Pat Cox, hvis landsmænd også skal til folkeafstemning. Fogh fortrøstningsfuld Den danske statsminister var også fortrøstningsfuld, og han vil i august indkalde partierne i Folketinget for at drøfte, hvornår den danske folkeafstemning skal finde sted. »Det er et historisk øjeblik. Set fra Danmarks side er aftalen særdeles tilfredsstillende«, sagde Fogh efter afslutningen på to dages topmøde i Bruxelles, hvor lederne til gengæld måtte opgive at blive enige om, hvem der skal afløse italieneren Romano Prodi som formand for kommissionen. Allerede tidligt i forhandlingerne lykkedes det regeringen at få de danske forbehold over for EU's fælles mønt, forsvarssamarbejde og fælles udlændingepolitik skrevet ind i forfatningen. Nødbremser i nye bestemmelser Det lykkedes også at få sikret 'nødbremser' i nye bestemmelser, der i et vist omfang afskaffer vetoretten i spørgsmål om social sikring, hvilket var en anden dansk bekymring. Anders Fogh Rasmussen glædede sig også over, at forfatningen er »langtidsholdbar«, og at Danmark fik tilføjet en erklæring om 'traktatstop' i EU de næste mange år. Derimod måtte statsministeren erkende, at Danmark ikke fik held med forsøget på at sikre en fast, dansk plads i kommissionen på ubestemt tid. I stedet får medlemslandene en 'observatørpost' i perioder, hvor de ikke sidder i kommissionen, som fra 2014 kun har plads til 18 medlemmer. »Det er misvisende at sige, at Danmark mister en kommissær. Store og små lande bliver behandlet fuldstændig ens. Ud af de næste 25 år vil vi have en kommissær i de 20«, sagde Fogh. DF: Et stort nederlag for Danmark Andre var alt andet end glade for aftalen. »Det er et gigantisk skridt i retning af Europas forende stater. Og et stort nederlag til Danmark, fordi vi mister en kommissær«, sagde Dansk Folkepartis EU-ordfører, Peter Skaarup. SF's formand, Holger K. Nielsen, var mere forsigtig. »Det er et problem, at vi må opgive en fast kommissær. Men ok, lad so nu se på det i sin helhed. Jeg kan i hvert fald ikke nu tage endelig stilling«, sagde han.