USA opgiver at få fritaget sine soldater for straf

Amerikanske soldater på fredsmission for FN bliver ikke undtaget for retsforfølgelse fra Den Internationale Straffedomstol. Modstanden i Sikkerhedsrådet på grund af torturbillederne fra Abu Ghraib-fængslet i Irak er så stor, at USA har opgivet at få fornyet sin særstatus. USA's FN-viceambassadør James Cunningham har opgivet at få vedtaget en ny resolution - den nuværende udløber 30. juni - om amerikansk fritagelse: »USA har besluttet ikke at fortsætte yderligere med overvejelserne og arbejdet på et udkast på nuværende tidspunkt for at undgå en langvarig og splittende debat«. Bush modstander af domstol Selv om præsidenten Bill Clinton underskrev traktaten om Straffedomstolen, har Kongressen aldrig ratificeret den, og præsident George W. Bush er en arg modstander af domstolen. Amerikanerne kan blot ignorere Straffedomstolen, men hvis en amerikansk soldat eller diplomat anholdes for overtrædelser af menneskerettighederne uden for USA's grænser, kan vedkommende retsforfølges. I teorien kan USA også ifølge amerikanske medier få beslaglagt aktiver af Straffedomstolen uden for landets grænser så som ambassader, bankkonti, handelskontorer med mere. Det er dog kun teoretisk. Ville bakke ud af fredsmissioner Langt mere åbent er det, hvad USA vil gøre ved igangværende og kommende FN-fredsmissioner. Da Straffedomstolen blev etableret for næsten to år siden, truede USA med at opgive sin deltagelse i fredsmissioner etableret eller godkendt af FN, hvis man ikke fik særstatus for sine deltagende soldater. Amerikanerne vil muligvis forsøge at få knyttet en undtagelsesforholdsregel til hver eneste FN-resolution, der omhandler fredsmissioner. Aftale om straffrihed med 89 lande Tidligere har USA truet med at nedlægge veto mod FN-missioner. Viceambassadør Cunningham nægter at fortælle, hvordan USA vil forholde sig, når den næste fredsbevarende mission kommer op i Sikkerhedsrådet: »På grund af fraværet af en ny resolution, må USA tage risikoen for ICC's (Den Internationale Straffedomstol, red.) indblanding op, når man beslutter, hvorvidt man skal deltage«. Risikoen for, at amerikanere bliver slæbt for domstolen, er dog reduceret en hel del, eftersom USA har overtalt eller tvunget 89 lande til at underskrive bilaterale aftaler om, at amerikanske soldater er undtaget fra Straffedomstolens jurisdiktion i deres lande og altså ikke kan udleveres til retsforfølgelse i Haag, hvor domstolen har hjemme. Vrede over totur For at få en ny undtagelse skulle USA have mindst ni ud af Sikkerhedsrådets femten stemmer. Amerikanske diplomater har med alle midler forsøgt at lægge pres på medlemmer af Sikkerhedsrådet som eksempelvis Rumænien. Rumænerne vil gerne demonstrere, at de er USA's trofaste allierede, men samtidig har Rumænien heller ikke råd til at støde Straffedomstolens tilhængere i EU, som landet gerne vil være medlem af. Vreden over amerikanske soldaters overgreb på fanger i Afghanistan og Irak bærer en stor del af skylden for, at Sikkerhedsrådsmedlemmerne stod fast og ikke dansede efter USA's pibe. Selv udenrigsminister Colin Powell har indrømmet i interview, at reaktionen i FN skyldes de fysiske overgreb og ydmygelsen af fanger i Abu Ghraib.