Midt i forsøgene på at få NATO til at fremstå enig, fremtidssikret og stærk afslørede lederne fra de allierede lande i går på topmødet i Istanbul, at de stadig er dybt uenige om alliancens rolle i Irak. Mens amerikanere, briter og danskere talte om, at NATO nu lægger grunden til en fælles indsats i Irak, så sagde franskmænd og tyskere noget andet. Istanbuls gader genlød af sammenstød mellem politi og demonstranter, da de 26 NATO-landes ledere stod frem og præsenterede ret forskellige opfattelser af, hvad de var blevet enige om. Blair: Der er stadig uenighed om Irak Den amerikanske præsident, George W. Bush, og Storbritanniens premierminister, Tony Blair, holdt et fælles pressemøde, hvor de glædede sig over at have »holdt deres løfte« og »givet irakerne deres land tilbage«. Til gengæld kunne end ikke Blair få sig selv til at give Bush helt ret i, at alle de allierede lande nu begynder at se USA og Storbritannien som »befriere« af Irak. »Jeg bemærker, at mange skeptikere nu glæder sig over udsigten til demokratiske valg i Irak, som aldrig ville have kunnet finde sted under Saddam Hussein. Men jeg kan ikke stå her og sige, at al uenighed er ophørt«, sagde Tony Blair. Ganske vist tog alle godt imod den beslutning om at fremrykke magtoverdragelsen i Irak, som præsident Bush indledte topmødet med at orientere om. »Det er vi glade for. Overdragelsen er afgørende nødvendig, hvis der skal skabes en demokratisk udvikling i Irak«, sagde Frankrigs præsident, Jacques Chirac. Men når det gælder NATO's videre rolle i Irak, hørte enigheden hurtigt op. Som svar på en forespørgsel fra lederen af Iraks konstituerede regering, Ayad Allawi, udstedte alle lederne en fælles erklæring om hjælp til at uddanne irakiske politifolk og soldater: »Vi har i dag besluttet at tilbyde regeringen i Irak NATO's støtte til træning af dets sikkerhedsstyrker. Vi opfordrer derfor også lande til at bidrage til træningen af Iraks væbnede styrker«, står der i erklæringen. Amerikanerne og deres støtter opfattede aftalen sådan, at NATO som helhed nu skal hjælpe med uddannelse i Irak. En højtstående embedsmand fra alliancen tilføjede, at der nu »er en mulighed for NATO's tilstedeværelse i Irak«. Chirac afviser amerikanernes udlægning Men Jacques Chirac afviste skarpt den udlægning. »Det vil blive misforstået og have langt flere negative end positive konsekvenser, hvis NATO blander sig. Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis NATO etablerer sig i Irak«, sagde Chirac. Ifølge Chirac er det helt op til de enkelte allierede lande, hvordan de ønsker at hjælpe irakerne med uddannelse - og han understregede, at ingen franskmænd vil hjælpe inden for Iraks grænser. Tysklands forbundskansler, Gerhard Schröder, har sammen med den franske præsident hele tiden været imod invasionen af Irak. Han afviste også en større rolle for NATO og understregede, at »tyske soldater aldrig kommer til Irak«. NATO i Irak Især den franske fremstilling står i klar kontrast til den danske opfattelse af alliancens støtte til uddannelse af irakiske soldater. »Beslutningen her i dag er, at det er NATO som sådan, der påtager sig den opgave«, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V): »Jeg må ærligt tilstå, at jeg ikke er gået meget op i, om der skal være NATO-flag og den slags. Det afgørende er det arbejde, der skal finde sted. Jeg betragter det som et særdeles positivt skridt fremad, at alle NATO-lande hermed er enige om, at NATO her har en rolle at spille«. Forsvarsminister Søren Gade (V) erkendte, at nogle af de allierede lande ikke vil deltage på irakisk jord. Men han har »meget svært ved at forestille sig«, at det kan lade sig gøre. »Der må ikke ske det, at 26 lande uddanner soldater på 26 forskellige måder, hvorefter de bliver sluppet løs i Irak. Der skal sikres en helt klar ledelse af uddannelsen, som USA og Storbritannien logisk skal stå for«, sagde forsvarsministeren. Han glæder sig desuden over den fremrykkede dato for magtoverdragelsen til irakerne. »Det betyder, at Danmark ikke længere er besættelsesmagt, og det er vigtigt, fordi det har mange danskere det svært med«, sagde han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























