Ingen fik deres førsteprioritet, men de fik alle sammen én, de kan leve med. Sådan ser slutfacit ud, efter at det lykkedes EU's stats- og regeringsledere at begrave deres stridigheder og sætte navn på, hvem der skal være ny formand for EU-kommissionen fra 1. november og fem år frem. Kompromiset lyder på den 48-årige portugisiske premierminister, José Manuel Durao Barroso, der både er unionsivrig og ser positivt på Irakkrigen. Dermed har Tyskland og Frankrig på den ene side og Storbritannien, Italien og Polen på den anden side fået deres primære ønsker opfyldt. Men også den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), kan se perspektiver i udpegelsen af en formand fra et af de mindre lande i EU. »Barroso bliver en glimrende formand. Jeg kender ham særdeles godt, og han vil være i stand til at finde den rigtige balance mellem fællesskabets interesser og medlemslandenes interesser«, sagde han efter det hasteindkaldte topmøde, som var overstået på en time. Til parlamentet Barroso skal godkendes af Europaparlamentet 22. juli, før han kan bestille nye visitkort. Men det borgerlige parti EPP, der er parlamentets største, har på forhånd sagt, at det vil stemme ja til den konservative jurist. Og til de kritikere i parlamentet, heriblandt danske Poul Nyrup Rasmussen, der kalder ham den »laveste fællesnævner« havde Barroso følgende besked: »Jeg har været udenrigsminister, premierminister og er nu blevet valgt som kommissionsformand. Måske er det held. Men Europa har brug for held«. Kommentaren faldt til stor fornøjelse for de flere hundrede pressefolk, der også kunne opleve portugiseren tale flydende engelsk, fransk og spansk. »I kan kalde mig José Manuel eller Barroso. Skidt med Durao«, sagde han, da han blev spurgt om, hvordan han foretrækker at se sit navn i aviserne. Fra første færd blev Barroso stillet kritiske spørgsmål om, hvilke 'tunge' kommissærposter han har lovet Tyskland, Frankrig og Storbritannien for at få deres støtte. Rygterne går på, at Tyskland er blevet lovet en post som økonomisk superkommissær, mens Frankrig skulle få den vigtige post som konkurrencekommissær. Det afviser Barroso blankt. »Det er mit ansvar og kun mit ansvar at finde de rigtige personer til de rigtige poster. Men jeg vil gerne have, at landene bringer kandidater frem. Og jeg vil hermed opfordre så mange lande som muligt til at indstille kvinder«. Intet afgjort Også statsminister, Anders Fogh Rasmussen, understreger, at intet er afgjort endnu. »Han sætter sit hold i samarbejde med de enkelte medlemslande. Men det er ulogisk og urimeligt, at nogle lande skal have bestemte poster på grund af deres størrelse«, siger han. Han går efter en vigtig »portefølje« til Danmark. EU-lederne blev desuden enige om, at spanske Javier Solana skal fortsætte som EU's udenrigspolitiske chef med udsigt til at blive EU's første udenrigsminister fra 2007. Og franskmanden de Boissieu fik forlænget sit job som vicegeneralsekretær med udsigt til at blive forfremmet til generalsekretær ligeledes i 2007. Begge dele afhænger vel at mærke af, at forfatningen træder i kraft til tiden. Først når Barroso er endeligt godkendt, vil de øvrige 24 kommissærer - en fra hvert land - blive udpeget. Anders Fogh Rasmussen forventer at kunne sætte navn på en dansk kandidat i begyndelsen af august.