Fra en grotte et sted langs den afghansk-pakistanske grænse sidder Osama bin Landen og dirigerer al-Qaeda til angreb på USA inden årets udgang. Sådan lyder meldingerne fra unavngivne kilder hos de amerikanske myndigheder, skriver avisen The New York Times. »Vi ved fra de seneste oplysninger, at det bliver dirigeret fra højeste, overordnede niveau i al-Qaeda-organisationen«, siger en talsmand fra den amerikanske regering til New York Times. Myndighedernes eksperter i bekæmpelsen af terror er bekymret for den fortsatte strøm af efterretninger, der tyder på, at al-Qaeda vil udføre betydelige terrorangreb på USA i år. En anden talsmand siger til New York Times, at efterretninger - tilsyneladende delvist baseret på interview med tilfangetagne al-Qaeda-medlemmer - melder om planer om at 'påføre katastrofale følger'. Angreb op til præsidentvalg Den amerikanske minister for indenrigssikkerhed, Tom Ridge, advarede torsdag amerikanerne om, at al-Qaeda måske vil forsøge at udføre et storstilet angreb for at forstyrre valget. Ridge oplyste, at advarslen skete med udgangspunkt i efterretninger fra pålidelige kilder gennem de seneste måneder, men han gik dog ikke i detaljer. »Det er tankevækkende oplysninger om dem, der ønsker at skade os. Men hver dag øger vi vores lands sikkerhed«, sagde Tom Ridge. CIA og FBI arbejder på at finde ud af, hvor og hvornår angrebene planlægges mod. Regeringen vil dog ikke øge sikkerhedsniveauet. Stigende oliepriser Efter minister Tom Ridge's offentlige advarsel steg oliepriserne. »Markedet er bekymret for, at enhver mulig afbrydelse på raffinaderier eller i importen vil give betydelige problemer for forsyningen«, siger en børsmægler fra New York til Reuters.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
50 år
Madklumme
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























