Kritik af svensk regering trods fangeløsladelse

Efter mere end 900 dage i en celle, der målte 2,4 gange 2 meter på Guantánamobasen i Cuba, kunne Mehdi Ghezali igen betræde svensk jord. Det skete sent torsdag, da han med et svensk regeringsfly ankom til på Skavsta flyveplads, syd for Stockholm. »Dette er en sejr for svensk diplomati«, sagde udenrigsminister Laila Freivalds til Dagens Nyheter, da nyheden om frigivelsen blev offentliggjort torsdag. Langsom og fej opførsel Det giver Ghezalis advokat, Peter Althin, ikke meget for. Han mener, at den eneste grund til, at Ghezali bliver frigivet lige nu, er, at USA's Højesteret for nylig gav fangerne ret til at få deres sag prøvet ved en amerikansk domstol. »Det er pinligt. Han sad i fangenskab et helt år, før regeringen gjorde noget som helst. Deres opførsel har været både langsom og fej«, siger han til avisen Sydsvenskan. Ved hjemkomsten er Ghezali en fri mand. Han skal ikke overvåges, siger sikkerhedspolitiet. Mehdi Ghezali blev i december 2001 pågrebet af amerikansk militær i Pakistan ved grænsen til Afghanistan. Ghezali blev anklaget for at have samarbejdet med al-Qaeda-terrorister og blev i januar 2002 overført til Guantánamobasen i Cuba. Forrige vinter kritiserede den daværende, nu afdøde udenrigsminister Anna Lindh i kraftige vendinger USA for brud på menneskerettighederne og folkeretten på Guantánamobasen. Dansk regering holdt mund Den svenske Cubafange har også været diskuteret i Danmark, som også har haft en statsborger siddende på Guantánamo. Mens den svenske regering tidligt kritiserede USA, valgte den danske regering i lange perioder at holde mund. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) forsvarede tavsheden med, at Udenrigsministeriet i stedet satsede på gennem det stille diplomati at få den danske fange frigivet. Samtidig langede han gentagne gange ud efter Sverige og sagde, at alle kunne se, at det ikke nyttede at råbe op, fordi Sverige heller ikke havde fået sin fange frigivet. Mere end nogen anden har dog Ghezalis far, der også hedder Mehdi Ghezali, kæmpet for sin søn, blandt andet med protestaktioner, hvor han har siddet indespærret i et bur af samme størrelse som Ghezalis celle på Guantánamobasen. »Jeg længes efter at kysse og kramme ham«, sagde faderen til Aftonbladet.