Politikere bør holde sig fra spion-tjenesterne

Butlers rapport om den britiske efterretningstjeneste bør medføre, at politikere i fremtiden holder sig ude af tjenesternes arbejde. I øvrigt bliver politikerne medansvarlige, hvis de kigger tjenesterne for meget over skulderen. Det mener Poul Grooss, tidligere kommandant og militærhistoriker ved Forsvarsakademiet. Han forudser i øvrigt ikke voldsomme ændringer i den britiske efterretningstjenestes arbejde i kølvandet på rapporten. »Det er jo et generelt problem, at efterretningstjenesterne er afhængige af det apparat, de betjener. I dette tilfælde har det taget overhånd, fordi der har ligget et massivt politisk pres om at finde frem til de samme konklusioner, som USA mente, det havde før krigen. Men jeg tror ikke, der vil ske revolutioner«, siger Poul Grooss. Neutrale tjenester Den britiske efterretningstjeneste MI6 hører under udenrigsministeriet, men i en drømmeverden så Poul Grooss helst helt neutrale efterretningstjenester. »Man bliver automatisk indbygget i systemet og finder hurtigt ud af, at konklusionerne helst skal være sådan og sådan. Irak er et fantastisk godt eksempel på det«, siger han. Også seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Frede P. Jensen mener, at den britiske efterretningstjeneste har ladet sig bruge af politikerne. »Begge parter har noget at lære af det her. Tjenesterne skal ikke lade sig bruge til politiske formål, og politikerne skal være mere forsigtige med at blande sig og lægge pres på. Det kræver mere en omskoling end en ny lovgivning«, siger Frede P. Jensen. Poul Grooss fra Forsvarsakademiet oplever, at regeringer ofte vælger efterretningschefer, som de har tillid til, frem for at fokusere på, om kvalifikationerne er i orden. På den måde bliver chefer for tjenesterne ofte udpeget på baggrund af samarbejdsvillighed. »Tilliden går i mange retninger. Dels skal tjenesterne kunne producere resultater og efterkomme de efterretningsbehov, som nationen har. Derudover skal man kunne stole på, at oplysningerne gives videre op i systemet. Så kommer kvalifikationer i anden række«, siger Poul Grooss. Afgørende parløb I tilfældet med invasionen af Irak kan det have spillet en afgørende rolle, at Storbritannien har kørt parløb med stormagten USA. Ifølge Poul Grooss har 'den lille part' skullet leve op til forventninger fra 'den store'. »Man har da højst sandsynligt været alt for fokuseret på, at resultaterne skulle stemme overens med de resultater, som USA lå inde med, og det politiske ønske, der lå bag«, siger han. Poul Grooss mener ikke, at der vil ske nævneværdige forandringer i efterretningstjenesternes arbejde. Men han regner med, at der vil rulle nogle hoveder som følge af det massive folkelige pres imod krigen. Desuden gør politikerne klogt i at lære, at de ikke skal blande sig for meget i efterretningstjenesternes arbejde. »Måske vil politikere holde sig væk og nøjes med at bede om at få de rene oplysninger udleveret«, siger han.