Portugals tidligere regeringschef José Barroso er blevet valgt som ny formand for EU-Kommissionen ved en afstemning i Europa-parlamentet i Strasbourg. Den 48-årige konservative politiker fik 413 ud af 711 afgivne stemmer i parlamentet. 251 stemte imod, 44 afstod fra at sætte deres kryds, og tre stemmesedler blev kasseret. Afløser Romano Prodi Barroso overtager jobbet fra italieneren Romano Prodi 1. november og skal inden da sætte navne på 25 nye kommissærer. EU-landene er på forhånd sikret en kommissær hver. Mange parlamentarikere har været kritiske over for José Barrosos kandidatur. Danske Poul Nyrup Rasmussen (S) har sagt, at Barroso ikke har været klar i mælet om, hvordan han vil skabe flere job i Europa, hvor mange lande kæmper med høj arbejdsløshed. Ingen superkommissærer Der har også været frygt for, at Barroso ville tilgodese Frankrig og Tyskland med særlige magtfulde kommissærposter, fordi de to lande trods modstand accepterede at pege på Barroso som formand. Men inden afstemningen sagde Barroso, at han ikke vil udpege superkommissærer. Alle kommissærer skal være lige, hver tredje skal være kvinde, og kommissionen skal være mere åben om sine 1.350 arbejdsgrupper. Desuden får budgetkommissæren ikke ansvaret for at kontrollere kommissionens omstridte budgetter. Barroso, som er formand i de næste fem år, fik støtte fra De Konservative/Kristdemokraterne, de fleste Liberale og de uafhængige Konservative. Socialdemokrater stemte imod De fleste socialdemokrater, De Grønne, venstresocialisterne, unionsskeptikerne og den højreorienterede gruppe stemte imod Barroso. Barroso blev udpeget af de europæiske stats- og regeringsledere som en kompromiskandidat efter vanskelige forhandlinger, hvor Storbritannien blokerede for de to favoritter - Belgiens og Luxembourgs regeringsledere Guy Verhofstadt og Jean-Claude Juncker.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























