USA beder civile om at forlade Najaf

USA's militær beder civile om at forlade den centrale del af den irakiske by Najaf, hvor der for sjette dag i træk er voldsomme kampe. Udgangsforbud i dele af Bagdad, hvor amerikanske jagerfly krydser hen over himlen. Iraks olieanlæg lukker midlertidigt for at undgå angreb. Det lyder mere som krig end fred. Men sådan ser virkeligheden ud i Irak, der befinder sig i sin største krise siden landets formelle selvstændighed 28. juni, og måske den største siden krigen. Kampe i Najaf Efter næsten en uges intense kampe i den hellige by Najaf tyder intet på, at det shiamuslimske oprør, der ledes af den unge præst Muqtada al-Sadr, er tæt på en afslutning. Tværtimod har det kastet den nybagte regering ud i sin største krise, skabt tvivl om en kommende nationalforsamling og sendt den internationale oliepris op på rekordniveau. Det sidste kan ikke blot mærkes over hele verden. Det kan også være med til at lægge pres på konflikten, fordi især USA har hårdt brug for ro i Irak, så olieprisen kan falde lidt. Olieprisen faldt på New York-børsen lidt tilbage fra mandagens rekordpris på 44,99 dollar (ca. 280 kroner). Medvirkende var, at Iraks sydlige olieselskab genoptog sin produktion efter et døgns pause. Produktionsstoppet skyldtes sikkerhedsgrunde. Al-Sadrs milits, Imam Mahdi Hæren, truede med at angribe landets olieledninger, hvis ikke Irak straks indstillede al eksport. Krig mod regeringen Truslen var et klart bevis på, at al-Sadrs milits nu har erklæret direkte krig mod regeringen, som militsen anser for illegitim. Olie er Iraks eneste større indtægtskilde, og ved at true olieanlæggene ønsker militsen at ramme regeringen på pengepungen. Truslen består og er med til at holde olieprisen oppe. Iraks normalproduktion ligger i øjeblikket på omtrent 1,8 millioner tønder om dagen. Det er kun 3 procent af verdens samlede olieproduktion, men i øjeblikket pumper næsten alle olielande for fuld kraft, og derfor kan selv små produktionsstop skabe panik. USA spillede kraftigt med de militære muskler i et åbent forsøg på at skræmme al-Sadr og hans milits til overgivelse. Det sås tydeligst i oprørets hjerte, Najaf, hvor al-Sadr bor og prædiker. Her tog USA's militær en ny metode i brug, da militære køretøjer kørte gennem gaderne med gjaldende højttalere. Beskeden opfordrede de civile indbyggere til at rømme det centrale Najaf og militsen til at nedlægge våbnene, ellers ville de blive dræbt. Det blev af mange tolket som, at en stor amerikansk offensiv kan være på vej. »Vi beder byens indbyggere om at samarbejde med Iraks hær og politi (...) Der vil ikke være nogen forhandlinger med terrorister«, lød det fra højttalerne ifølge nyhedsbureauerne. Helligdomme Imam Mahdi Hæren har som base byens store kirkegård, der er hellig for alle shiamuslimer, samt det nærliggende område ved Imam Ali Moskéen, shiaislams vigtigste helligdom. USA har opstillet 2.000 marineinfanterister og 1.800 irakiske politifolk i en ring omkring disse områder og bruger kamphelikoptere til at bombardere militsens stillinger. Men et direkte frontalangreb - der risikerer at blive set som en hån mod islam og at gøre konflikten international - er hidtil undgået. Tilladelse til angreb Men måske er det på vej. Najafs guvernør har ifølge amerikansk militær givet sin tilladelse. Og den amerikanske oberst Anthony Haslam, der leder 11th Marine Expeditionary Unit i Najaf, advarede militsen om, at de hellige steder ikke er fredet. »Vi vil ikke tillade dem at fortsætte med at bespotte dette hellige sted ved at bruge det som oprørsbase. Der er intet fristed for bøller og forbrydere i Najaf«, sagde obersten til journalister i Najaf. Kampe i Bagdad Kampene fandt ikke blot sted i Najaf, men også i Bagdad-bydelen Sadr City, opkaldt efter Muqtadas afdøde far. Her har regeringen indført udgangsforbud fra 4 eftermiddag til 8 morgen, efter at militsen kidnappede politioberst Raed Mohammed Khudair og krævede ham udvekslet med fængslede militsmedlemmer. Udgangsforbuddet blev ignoreret af militsen, og natten til tirsdag var der kampe flere steder i bydelen. Da det blev lyst, krydsede amerikanske jagerfly hen over himlen over Bagdad - en tydelig markering af USA's vilje til at nedkæmpe oprøret. »Det er meget trist, for livet i Bagdad var så småt begyndt at vende tilbage til det normale. For første gang i lang tid kunne man efter mørkets frembrud se folk gå tur i gaderne og gadesælgere, der holdt åbent. Det er nu slut igen. Der tales om, at der måske vil blive indført natligt udgangsforbud i hele Bagdad, ikke blot i Sadr City«, siger ambassaderåd Kim Petersen fra den danske ambassade i Bagdad. Partikontor angrebet I Basra var der kampe mellem militsen og britisk militær. Tre militsmedlemmer og en britisk soldat blev dræbt. Og i Nasiriyah angreb militsmedlemmer det kontor, der huser ministerpræsident Ayad Allawis parti, INA, og satte det i brand. Oven i det shiamuslimske oprør fortsætter uroen i flere andre dele af Irak, hvor sunnimuslimske oprørere bekæmper både de udenlandske styrker og Iraks egne styrker. Også de anser Allawi og hans regering for marionetter for USA. INA's partichef i Ramadi vest for Bagdad er blevet fundet død. Partichefen var blevet kidnappet to dage tidligere. Gidselkrisen Oven i alle disse problemer fortsætter den gidselkrise, der har ramt genopbygningen og landets økonomi. En videooptagelse, der blev vist på en islamisk hjemmeside, viste tilsyneladende halshugningen af en mand, der på en ledsagetekst blev betegnet som 'egyptisk spion' for de amerikanske styrker. Han var den tiende udlænding, der blev henrettet af gidseltagerne i Irak. Adskillige firmaer har trukket sig ud af Irak for at redde livet for deres ansatte. Andre tør ikke tage dertil. De seneste to dage er seks mænd fra Libanon, Syrien og Jordan dog blevet frigivet. Der menes dog fortsat at være små 20 udenlandske gidsler i landet. Krisen risikerer at forstyrre en stort anlagt nationalforsamling, der efter planen skal begynde på søndag. Her skal 1.000 delegerede fra hele landet vælge et midlertidigt parlament på 100 mennesker frem til valget i januar. Nationalrådet er allerede blevet udsat én gang med henvisning til sikkerheden.