En nepalesisk domstol har idømt den formodede seriemorder 'Slangen' livsvarigt fængsel for drab på en amerikansk rygsæksrejsende for knap 30 år siden. Den amerikanske kvindes mishandlede lig blev fundet i udkanten af Katmandu i 1975, hvor myndighederne også fandt liget af en canadisk turist. Retten tog i dag ikke stilling til, om manden, Charles Sobhraj, også er skyldig i drabet på den canadiske kvinde. Den 59-årige franske statsborger er mistænkt for at have dræbt yderligere mindst 20 personer i Afghanistan, Indien, Thailand, Tyrkiet, Nepal, Iran og Hongkong i 1970'erne. I Thailand var han en af de mistænkte for at være den såkaldte 'Bikinidræber' efter en lang række drab på vesterlandske kvinder ved feriestedet Pattaya, men dagens domfældelse er Sobhrajs første for drab. Har afsonet tyve års fængsel Sobhraj, der har fået sit tilnavn 'Slangen' på grund af sin evne til at fuppe folk, flygte og forklæde sig, har afsonet tyve års fængsel i det topsikrede Tihar-fængsel i New Delhi i Indien for at have bedøvet og røvet talrige rygsæksrejsende. Efter afsoningen blev han udvist og sendt tilbage til hjemlandet Frankrig for syv år siden. Manden dukkede op igen sidste efterår i Nepals hovedstad, Katmandu, hvor han blev arresteret på et fornemt kasino, fordi han ikke havde orden i sine indrejsepapirer. Appellerer dommen Sobhraj er ikke tilfreds med retssagen, som har varet i flere måneder. »Jeg er rystet. Jeg er dømt uden beviser eller vidneudsagn. Jeg fik ikke en chance for at forsvare mig selv«, siger Sobhraj. Mandens advokat siger, at dommen vil blive appelleret. Tilståelser En australsk forfatter, Richard Neville, har ifølge BBC Online sagt, at Sobhraj - under interview i forbindelse med, at Neville skrev en bog om ham - har tilstået et antal drab, hvilket Sobhraj dog siden har benægtet. Sobhraj er fransk statsborger via sin vietnamesiske baggrund som barn af indisk-vietnamesiske forældre.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























