Dramatik, da Guantánamo-fange kom for retten

Den første retssag ved en militær domstol i USA siden Anden Verdenskrig startede med, at en af de anklagedes forsvarere protesterede mod retsformanden og alle de øvrige dommere undtagen én. Forsvareren krævede, at de trak sig tilbage på grund af manglende kvalifikationer og troværdighed som dommere over de terroranklagede. Den første fange fra Guantánamo-lejren, der skulle møde til en indledende høring i en retssal på den amerikanske flådebase i Guantánamobugten, var Salim Ahmed Hamdan fra Yemen, tidligere chauffør for Osama bin Laden. Flere fanger vil blive indkaldt i løbet af ugen. Kritik af system Hamdans forsvarer, kaptajnløjtnant i den amerikanske flåde Charles Swift, lagde ud med at gøre indsigelser imod retsformanden, oberst i hæren Peter Brownback. Swift sagde, at Brownback, en pensioneret militærdommer, ikke er kvalificeret til at optræde i en retssal, fordi han ikke længere har nogen advokatbestalling. »Er det mig, De angriber - eller er det systemet?«, spurgte Brownback. »Det er Dem, vi angriber, Sir«, svarede Swift. Men forsvaret kritiserede også systemet. Det blev klart i løbet af den første af de fire dage, høringerne er sat til at vare. Swift fik ført 11 indsigelser til protokols, blandt andet, at den anklagede Hamdan, som har siddet varetægtsfængslet i to et halvt år ligesom andre anholdte, er blevet nægtet en hurtig retssag. Og at han er anklaget for at have brudt love, der først er blevet vedtaget, efter at han angiveligt har begået de forbrydelser, han er anklaget for. Forsvareren stillede desuden forskellige indviklede juridiske spørgsmål, der skulle demonstrere, at domsmændene og deres suppleanter ikke vil være i stand til at bedømme nogle af folkerettens mest komplekse problemstillinger i nyere tid. Domstol i fare Deres manglende juridiske baggrund vil ifølge Swift gøre dem afhængige af Brownbacks juridiske ekspertise, hvilket vil give retsformanden en »ulovligt dominerende indflydelse«. Hvis forsvaret kommer igennem med sine klagepunkter, vil domstolen ikke have de minimum tre medlemmer, den skal have for at fungere - en norm, præsident Bush fastlagde ved oprettelsen af de nye militærdomstole. Inhabile »Det turde være åbenlyst, at vi ikke tror, forsvaret vil komme igennem med sine indsigelser«, sagde anklageren, flådekommandør Scott M. Lang. Swifts udspørgning af domsmændene afslørede, at tre af dem har, hvad han kaldte »omfattende erfaring« med håndtering af fanger, efterretninger og krigen i Afghanistan. En af dem, oberstløjtnant i luftvåbnet Timothy K. Toomey, har tjent i Afghanistan som efterretningsofficer i en specialtrænet kommandoenhed, der havde til opgave at fange personer, som siden blev sendt til Guantánamobugten. En anden, oberst R. Thomas Bright, har haft ansvar for at flytte fanger fra Afghanistan til Guantánamo. En tredje nævning, oberst i flåden Jack K. Sparks junior, rejste til World Trade Center to uger efter, at tårnene blev jævnet med jorden i angrebet 11. september. Han var der for at deltage i begravelsen af en brandmand, der var blevet dræbt under redningsaktionen, og som tidligere havde tjent under ham i reserven. Uduelige Suppleanten, oberstløjtnant Curt S. Cooper, udtrykte »stærke følelser« om angrebet og indrømmede, at han ikke vidste ret meget om folkerettens helt centrale tekster. »Ved De, hvad Genèvekonventionen er?«, spurgte Swift. »Ikke i detaljer, nej. Det må jeg ærligt tilstå« , svarede Cooper. Men han tilføjede, at han dog vidste at der er tre artikler i Genèvekonventionen. »Faktisk«, svarede Swift, »er der seks«. Forsvareren søgte at diskvalificere de fem nævninge, han havde indvendinger imod. Hvis de bliver fundet inhabile og inkompetente, vil der kun være en enkelt tilbage: oberst i luftvåbnet Christopher C. Bogden, hvis eneste kendte forbindelse til krigen i Afghanistan er, at en »faglig bekendt« af ham blev dræbt i angrebet 11. september. Retsformanden Brownback sagde, at han vil sende indsigelserne videre til den pensionerede generalmajor fra hæren John Altenburg, som har ansvaret for at udpege militærdomstolens medlemmer. Det kræver det amerikanske forsvarsministeriums regler. Eftersom retssagen skal danne præcedens, har Altenburg tidligere bedt både anklagerne og forsvarsadvokaterne om at foreslå retningslinjer i tilfælde af indsigelser. Kritikere peger imidlertid på, at Altenburg dermed skal tage stilling til indsigelser mod sine egne beslutninger om domstolens sammensætning. Den anklagede ankom til retssalen på bare fødder og uden lænker, iført en ternet sportsjakke over en traditionel hvid tunika og med et silketørklæde om hovedet, som hans familie har sendt ham. Det var første gang i over to år, at han bar andet end den orange kedeldragt, fangerne skal bære. Stort smil fra fangen Hamdan sagde ikke meget, men sendte nu og da sin forsvarer et stort smil. Da han blev spurgt, om han ville beholde sin forsvarer, svarede han gennem tolken: »Jeg har brug for advokat Swift, og jeg har brug for, at han får en assistent«. Hamdan ville endnu ikke erklære sig skyldig eller ikke skyldig, men ønskede at vente til oktober med at svare på anklagerne om, at han har været medlem af al-Qaeda og deltaget i organisationens sammensværgelse om terrorhandlinger og ødelæggelse af ejendom. Det giver hans forsvarer tid til at fortsætte sine bestræbelser på at få domstolen kendt forfatningsstridig ved en forbundsdomstol. Hvis Hamdan bliver fundet skyldig i alle anklager, risikerer han fængsel på livstid. Umiddelbart efter at Brownback erklærede høringen for afsluttet, bad Swift om genoptagelse af høringen for at kunne fremsætte en anmodning om at sende Altenburg et bånd med optagelser fra Brownbacks møde med forsvarsadvokaterne - et bånd, forsvareren tilsyneladende først i dette øjeblik havde fået kendskab til. En tydeligt chokeret retsformand sad ubevægelig i over et minut. Så kørte han hænderne over ansigtet og gav Swift lov til at sende båndet, »selv om det er blevet optaget uden mit samtykke«. Brownback tilføjede: »Jeg kan lige så godt fortælle Dem med det samme, at jeg ikke er stemt for en hurtig retssag«. Mens Hamdan vendte tilbage til sin celle efter den sjældne tur uden for det trange rum, ankom den australske fange David Hicks' familie til Guantánamo. Australieren skal også for militærdomstolen, og familien kom for at se deres søn for første gang i fem år. Hicks' far, Terry Hicks, benægtede, at hans søn skulle være en morder og i ledtog med al-Qaeda. Han sagde, at hans søn bare er en eventyrer. »David har alle dage været en eventyrer«, sagde faderen. »Han har altid villet se, hvad der var på den anden side af hegnet - og jo ældre han blev, jo højere blev hegnet«.